Nytår i Ecuador

Hej alle sammen

Rigtig godt nytår! Jeg håber, at I havde en fantastisk nytårsaften og er kommet godt ind i det nye år. Jeg fejrede nytår med min familie i Quito og havde en skøn aften. Vi ankom til min søsters mands forældres hus ved 21-tiden for at spise middag og fremvise forskellige danse, teaterstykker og underholdningsshows. Jeg deltog i et kort teaterstykke med min søster, min bror, min søsters mand, hans forældre, min fætter og hans kone, hvor jeg sammen med min bror skulle spille udlændinge - hvilket naturligvis faldt mig forholdsvis nemt. Jeg havde glemt mit kostume hjemme i Ibarra, men det lykkedes mig alligevel at sammensætte et ret ”gringa” (udlænding) sæt tøj med det, jeg havde i min kuffert - helt ecuadorianiseret er jeg nok alligevel ikke.

Hele aftenen tilbragte vi grinende og snakkende, hvilket var virkelig hyggeligt. Da klokken var halv tolv gik vi udenfor for at afbrænde El Año Viejo (Det Gamle År). I dagene op til d. 31. er gaderne fulde af papmachédukker forestillende tegneseriefigurer, kendisser eller præsidenten, som nok er den dukke, jeg har slet flest afbrænde inklusiv min familie… Vi afbrændte dukken, som symboliserer alle de dårlige ting, der er sket i løbet af året - man starter på en frisk. Derefter fyrede vi fyrværkeri af og da klokken var lige ved at være 12 spiste vi alle 12 druer, som hver symboliserer et ønske for det nye år. Bagefter er det en tradition at man går en rundtur og forestiller sig, at man er rejser til fremmede lande, som man gerne vil besøge næste år. Jo længere en tur du går, desto længere væk kommer du til at rejse. Jeg havde et temmelig stort følge, da jeg jo i hvert fald at sikker på at skulle rejse tilbage til Danmark i år 2013. Bagefter gik vi indenfor og resten af aftenen og en god del af natten sad vi i stuen og snakkede. Jeg overnattede i huset sammen med min søster, hendes mand, mine to niecer og min bror og jeg fik lov til at sove længe for en gangs skyld. Det var så dejligt! Vi tog hjem til Ibarra samme aften og nu er skolen og hverdagsrytmen så småt startet igen. I næste uge skal jeg dog kun i skole om mandagen, for tirsdag tager vi til Quito for at besøge mine bedsteforældre og om onsdagen tager vi til Puerto Lopez ved kysten, hvor vi skal holde ferie indtil om lørdagen. Og når vi kommer tilbage derfra er der kun en uge til at jeg skifter familie… Det bliver spændende. Jeg har været virkelig glad for min nuværende familie og føler, at jeg er faldet rigtig godt til og ved hvordan alting fungerer og kender hele familien - måske er det netop derfor, at jeg på samme tid føler mig rolig omkring at skulle skifte. Nu føler jeg mig sikrere på kulturen, hvordan det er at tilpasse sig til en ny familie med nye vaner og nye mennesker, hvad jeg selv gerne vil herovre og hvad der er vigtigt for mig. Jeg er i hvert fald meget fortrøstningsfuld og glæder mig sådan til alle de fantastiske oplevelser, der venter forude i år 2013. Jeg ønsker jer alt det bedste ♥

Kram fra Emma

En anden nytårstradition: Om aftenen klæder mange mænd sig ud i dametøj og går rundt i gaden, stopper alle bilerne, danser og beder om penge.

Ps. Apropos at være ecuadorianiseret, så havde jeg et kæmpe indre grineflip for at par uger siden. Sidste skoledag inden jul tog alle mine klassekammerater og jeg ud og spise frokost sammen. Da alle pigerne bagefter tog i Juegeton (svarende til Fætter BR derhjemme) for at kigge på bamser, skulle jeg lige spørge efter en ekstra gang om det virkelig var derhen, vi skulle, men det viste sig at være rigtigt nok. Alle pigerne løber hen til hylderne med bamser og udbryder: ”Hvor er den smuk! Åååårrrhhh, hvor nuttet! Iiihhhh!!” og grebet af stemningen ser jeg en bamse, der minder om en jeg havde, da jeg var mindre og siger ”Hvor er den sød”, hvorefter alle pigerne vender sig om og en af mine klassekammerater kommer løbende, krammer mig og siger: ”Emita, nu er du en rigtig ecuadorianer!” Det var bare en virkelig sjov situation og jeg kunne ikke lade være med at grine. På nogle områder, som fx bamser og påklædning, virker de mindre modne herovre, mens de på andre områder virker meget modne af deres alder. De dimitterer som 17-årige og det betyder for størstedelen af dem at de skal flytte hjemmefra. Det er meget sværere at komme på universitet herovre, så i de kommende måneder er de nødt til at studere virkelig meget for at klare det godt til de optagelsesprøver, som er adgangsgivende til universitetet og pigerne har fra en forholdsvis tidlig alder et stort ansvar i hjemmet og i skolen. Drengene bliver til gengæld ofte boende hjemme til de er i slutningen af 20’erne og - sådan virker det i hvert fald som om - er meget afhængige af deres mor.

Pps. Måske får jeg mulighed for at arrangere en tur til bjergene sammen med min amerikanske veninde! Min bror, som er i Ecuador på besøg nu, har været på mange ture til bjergene og tale med den gruppe og guide, han og hans kæreste var afsted med, for at høre om vi kan deltage i en tur. Vi krydser fingre begge to - det ville være en helt fantastisk oplevelse.