Paragliding vol. 2 + playa + familieskift

Hej alle sammen :)

Jeg har paraglidet og det var IGAENBHFDYOXARGJGRUEWJWJFBH OVERDREVET FEDT! Jeg tog afsted med min bror om morgenen, for vejret og vindene er altid bedst der. Vi ankom til Yahuarcocha, som er en utrolig smuk og stor sø i udkanten af Ibarra, spiste lidt morgenmad og snakkede med holdet inden vi kørte op til toppen af bjerget i ladvognen. Jeg får altid lov til at sidde foran, fordi jeg er den eneste pige, hvilket er meget mere komfortabelt end at sidde på ladet sammen med alt udstyret. Vi ankom til toppen af bjerget, gjorde tingene klar, jeg blev instrueret i hvordan jeg skulle gøre og så var vi ellers klar. Man skal løbe virkelig meget for at skærmen løfter sig og folder sig rigtigt ud og selvom man mærker et tryk bagfra fra skærmen så skal man bare blive ved og ved med at løbe indtil man når til kanten af bjerget. Lige pludselig forsvinder jorden under ens fødder og man flyver! Man sidder på et sæde, som er forholdsvis behageligt, mens piloten styrer og så er det ellers bare om at nyde det. Udsigten er så smuk og man ser landskabet på en helt anden måde. Først fløj vi stille og roligt i en 20 min. tid og de sidste 10 min. fløj vi længere ud til vi befandt os over søen, hvor vindene er stærkere. Der lavede piloten nogle manøvrer og jeg følte en blanding af at være ved at dø af skræk og synes at det var det vildeste og fedeste! Først lavede han sådan nogle sving, som var forholdsvis stille og rolige, og bagefter lavede vi en spiral (prøv at google "paragliding spiral", hvis I vil se, hvordan det ser ud - jeg kunne naturligvis ikke selv se det, men følte det i den grad og min bror viste mig manøvren på YouTube bagefter). Det var sådan en fed oplevelse og helt sikkert noget jeg godt kunne tænke mig at prøve igen på et tidspunkt. Alle piloterne prøvede at lokke mig til at joine deres hold og tilmelde mig et kursus for at blive paraglidingpilot, men der tror jeg dog lige at jeg venter lidt ;)

Her er lidt billeder:

I luften. Vejen, som I kan se mellem mine fødder, er den rute, vi kører på for at komme op til toppen af bjerget.

Parat til at flyve...

Min bror, som flyver. Søen hedder Yahuarcocha og byen som I kan se i mellemplanet er Ibarra.

En el aireeee :)

Jeg har også været ved kysten, Puerto Lopez, med min familie. Så smukt sted og en fantastisk strand.

I går eftermiddag skiftede jeg familie og lige nu sidder jeg i det nye hus på mit værelse. Alt er anderledes og på en måde føles det som at starte fra nul igen - ny familie, nye vaner, nye regler, nye mennesker, nyt hus - men på den anden side føler jeg mig rolig og mere sikker på mig selv, kulturen og sproget og jeg føler mig også godt tilpas her. Min værtsmor og jeg græd i går, da vi skulle sige farvel, men jeg ved, at jeg altid er velkommen i deres hus og vil holde kontakten med dem, og jeg er også rigtig glad for at være her og opleve, at jeg godt kan skifte en gang til og opbygge en god relation til endnu en familie. Hvor mange personer for mulighed for at blive en del af hele tre familier og have hele seks forældre (okay, selvfølgelig er det ikke helt det samme, men et hjem, hvor du altid er velkommen og hvor de bekymrer sig om dig). Jeg kan allerede mærke at relationen med min nye familie er anderledes. Det er lidt svært at beskrive, men jeg mærker det tydeligt. Hos den første familie er du meget afhængig af dem, de tager intiativ til alt hvad I laver og det er dem, der lærer dig en masse, mens du i den anden familie føler dig mere sikker på dig selv, kulturen og sproget og selv tager initiativ, fortæller og bidrager til familien på en anden måde.

Kram fra Emma

Paragliding Vol. 1

Hej alle sammen :)

De sidste par dage har jeg været sammen med min værtsbror, som praktiserer paragliding, for at se ham og hans gruppe flyve. Landskabet er så smukt set oppe fra toppen af bjerget og jeg havde sådan lyst til selv at prøve det, så om et par uger, når vi kommer hjem fra kysten, vil jeg prøve at flyve med en instruktør. Det er en rigtig god gruppe og de har det virkelig sjovt sammen, så jeg har nydt at være med, tale med dem, vandre i bjergene, sejle ud i Yahuarcochasøen i speedbåd for at observere og filme og nyde den smukke udsigt. Jeg glæder mig virkelig meget til at prøve det og skal selvfølgelig nok give jer alle sammen en update og nogle gode billeder, når jeg har fløjet om et par ugers tid.

Kram fra Emma

Min værtsbror, der er på vej til at sætte af og flyve.

På toppen af bjerget i trucken, som vi kører i. De insisterede på, at jeg skulle sidde foran på passagersædet, selvom normalt sidder man bagi på læsset sammen med alt udstyret. Virkelig stejlt og meget bumlet, så jeg takkede pænt ja.

Udsigten fra den ene side af bjerget.

Udsigten fra den anden side af bjerget - søen Yahuarcocha.

Yahuarcocha

Speedbåden som vi kørte ud i for at se dem flyve og filme.

El parapente gøres klar på toppen af bjerget.

Herfra skal jeg flyve om et par uger!

Nytår i Ecuador

Hej alle sammen

Rigtig godt nytår! Jeg håber, at I havde en fantastisk nytårsaften og er kommet godt ind i det nye år. Jeg fejrede nytår med min familie i Quito og havde en skøn aften. Vi ankom til min søsters mands forældres hus ved 21-tiden for at spise middag og fremvise forskellige danse, teaterstykker og underholdningsshows. Jeg deltog i et kort teaterstykke med min søster, min bror, min søsters mand, hans forældre, min fætter og hans kone, hvor jeg sammen med min bror skulle spille udlændinge - hvilket naturligvis faldt mig forholdsvis nemt. Jeg havde glemt mit kostume hjemme i Ibarra, men det lykkedes mig alligevel at sammensætte et ret ”gringa” (udlænding) sæt tøj med det, jeg havde i min kuffert - helt ecuadorianiseret er jeg nok alligevel ikke.

Hele aftenen tilbragte vi grinende og snakkende, hvilket var virkelig hyggeligt. Da klokken var halv tolv gik vi udenfor for at afbrænde El Año Viejo (Det Gamle År). I dagene op til d. 31. er gaderne fulde af papmachédukker forestillende tegneseriefigurer, kendisser eller præsidenten, som nok er den dukke, jeg har slet flest afbrænde inklusiv min familie… Vi afbrændte dukken, som symboliserer alle de dårlige ting, der er sket i løbet af året - man starter på en frisk. Derefter fyrede vi fyrværkeri af og da klokken var lige ved at være 12 spiste vi alle 12 druer, som hver symboliserer et ønske for det nye år. Bagefter er det en tradition at man går en rundtur og forestiller sig, at man er rejser til fremmede lande, som man gerne vil besøge næste år. Jo længere en tur du går, desto længere væk kommer du til at rejse. Jeg havde et temmelig stort følge, da jeg jo i hvert fald at sikker på at skulle rejse tilbage til Danmark i år 2013. Bagefter gik vi indenfor og resten af aftenen og en god del af natten sad vi i stuen og snakkede. Jeg overnattede i huset sammen med min søster, hendes mand, mine to niecer og min bror og jeg fik lov til at sove længe for en gangs skyld. Det var så dejligt! Vi tog hjem til Ibarra samme aften og nu er skolen og hverdagsrytmen så småt startet igen. I næste uge skal jeg dog kun i skole om mandagen, for tirsdag tager vi til Quito for at besøge mine bedsteforældre og om onsdagen tager vi til Puerto Lopez ved kysten, hvor vi skal holde ferie indtil om lørdagen. Og når vi kommer tilbage derfra er der kun en uge til at jeg skifter familie… Det bliver spændende. Jeg har været virkelig glad for min nuværende familie og føler, at jeg er faldet rigtig godt til og ved hvordan alting fungerer og kender hele familien - måske er det netop derfor, at jeg på samme tid føler mig rolig omkring at skulle skifte. Nu føler jeg mig sikrere på kulturen, hvordan det er at tilpasse sig til en ny familie med nye vaner og nye mennesker, hvad jeg selv gerne vil herovre og hvad der er vigtigt for mig. Jeg er i hvert fald meget fortrøstningsfuld og glæder mig sådan til alle de fantastiske oplevelser, der venter forude i år 2013. Jeg ønsker jer alt det bedste ♥

Kram fra Emma

En anden nytårstradition: Om aftenen klæder mange mænd sig ud i dametøj og går rundt i gaden, stopper alle bilerne, danser og beder om penge.

Ps. Apropos at være ecuadorianiseret, så havde jeg et kæmpe indre grineflip for at par uger siden. Sidste skoledag inden jul tog alle mine klassekammerater og jeg ud og spise frokost sammen. Da alle pigerne bagefter tog i Juegeton (svarende til Fætter BR derhjemme) for at kigge på bamser, skulle jeg lige spørge efter en ekstra gang om det virkelig var derhen, vi skulle, men det viste sig at være rigtigt nok. Alle pigerne løber hen til hylderne med bamser og udbryder: ”Hvor er den smuk! Åååårrrhhh, hvor nuttet! Iiihhhh!!” og grebet af stemningen ser jeg en bamse, der minder om en jeg havde, da jeg var mindre og siger ”Hvor er den sød”, hvorefter alle pigerne vender sig om og en af mine klassekammerater kommer løbende, krammer mig og siger: ”Emita, nu er du en rigtig ecuadorianer!” Det var bare en virkelig sjov situation og jeg kunne ikke lade være med at grine. På nogle områder, som fx bamser og påklædning, virker de mindre modne herovre, mens de på andre områder virker meget modne af deres alder. De dimitterer som 17-årige og det betyder for størstedelen af dem at de skal flytte hjemmefra. Det er meget sværere at komme på universitet herovre, så i de kommende måneder er de nødt til at studere virkelig meget for at klare det godt til de optagelsesprøver, som er adgangsgivende til universitetet og pigerne har fra en forholdsvis tidlig alder et stort ansvar i hjemmet og i skolen. Drengene bliver til gengæld ofte boende hjemme til de er i slutningen af 20’erne og - sådan virker det i hvert fald som om - er meget afhængige af deres mor.

Pps. Måske får jeg mulighed for at arrangere en tur til bjergene sammen med min amerikanske veninde! Min bror, som er i Ecuador på besøg nu, har været på mange ture til bjergene og tale med den gruppe og guide, han og hans kæreste var afsted med, for at høre om vi kan deltage i en tur. Vi krydser fingre begge to - det ville være en helt fantastisk oplevelse.

Fotos ☼

Her bor jeg:

Juleaften:

Julemiddag i Rotaryklubben:

Besøg til en skole i Lita med min klasse: