lørdag den 24. november 2012

Du ved, at du er i Ecuador når...

... du vågner op til den her udsigt hver morgen:




... standardfrugterne ikke hedder æble, pære og banan, men papaya, tomate de árbol og granadilla.





... en 3-retters frokostmenu med friskpresset juice koster $ 2,95.

... du tror, at du genkender en sang i radioen, indtil du opdager, at det er en spansk panfløjteversion af den engelske original.

... du generelt lægger et par timer til det tidspunkt, folk fortæller dig, fordi du ved, at I alligevel ikke kommer til at tage afsted før - undtaget er dog skolen, hvor du to gange er blevet sat til at skrive en A4-side om punktlighed, fordi du kom 2 min. for sent.

... du taler i diminutiver som cafesito, pansito, cuadernito og jabonsito og selv bliver kaldt Emita.

... du finder biller på dit værelse (små, men stadigvæk!)

... tøjkrise om morgenen er fortid - længe leve skoleuniform.


... du alligevel savner at kunne gå i skole i shorts og t-shirt og er ved at dø af hedeslag midt på dagen, når det er 25-30 grader varmt og du er iklædt strikvest, uldnederdel, knæstrømper og lukkede sko. 

... du til gengæld kan hoppe i poolen, når du kommer hjem.

... køer ikke holdes i stalde eller aflukkede områder, men går frit rundt i gaden.


... forsiden af dine kladdehæfter forestiller Peter Plys, små feer, tegneseriefigurer eller søde små dyr og det endnu ikke er lykkedes dig at finde et ensfarvet kladdehæfte herovre.


… standardtaksten for en taxa er $1.



… du skal til regnskoven, Amazonas, om under en uge!

… alle taxier har billeder af Jomfru Maria og kæder med kors i bilen, men sikkerhedsseler er et særsyn.

… du spiser marsvin til frokost (og ja, sådan her bliver det serveret).


… fritidsaktiviteter inkluderer vandring i bjergene og besøg til varme kilder og naturreservater.

… fluesmækkeren er det vigtigste redskab i huset og dine ben er fyldt med flue- og ikke myggestik.

… du er Des med taxachauffører, lærere, rengøringsdamer og bedsteforældre.

… du er mellem 10 og 30 cm højere end dine klassekammerater.




… folk stopper dig på gaden for at komplimentere dine øjne.

... du savner kulde, tæpper og varmt tøj.

… du bliver opfordret til generelt ikke at have tiltro til fremmede mennesker og offentlige instanser som politiet.

… du på den anden side altid bliver mødt med et smil og ”Hvad kan jeg hjælpe dig med, mit barn?”, når du spørger om hjælp, og oplever ecuadorianerne som et enormt kærligt, socialt og imødekommende folkefærd.

1 kommentar:

  1. Vildt fedt indlæg, Emma! Uh, det lyder simpelthen alt for spændende ;)

    SvarSlet