Jeg har svømmet og drømt på spansk!

¡Hola!

I fredags svømmede jeg for første gang herovre - det var så dejligt at være i vandet og svømme igen. Dog var det også ret koldt, for det er et udendørs 50-meter-bassin og hen på eftermiddagen var det lidt køligt i vejret. De næste par uger afholder vi interne sportskonkurrencer på min skole og jeg har meldt mig til svømning sammen med en af mine klassekammerater, Kari, som også har svømmet konkurrencesvømning, men ligesom jeg selv er stoppet. Hun er en virkelig sød pige og vi taler rigtig godt sammen. Hun har desuden været tre måneder i Boston som udvekslingsstudent, så hun har en idé om, hvad det vil sige at være afsted. Vi håber på at få trænet nogle gange i løbet af de næste par uger, så vi er klar til at give den gas til konkurrencen.

Min værtsmor skal være i Quito indtil på torsdag og da min værtsfar arbejder en del og ikke kommer til at være så meget hjemme, har jeg fået lov til at bo hos Kathryn fra USA og hendes familie fra søndag til torsdag. Hendes værtsforældre er, ligesom mine egne, kærlige og imødekommende, så det skal nok blive hyggeligt at bo hos dem. Kathryn har en værstbror på 14 og jeg glæder mig til at have søskende igen (selvom det kun er for en kort stund). Jeg har pakket to store tasker... som altid... denne gang skyder jeg dog en del af skylden på min skoleuniform, for da jeg skal bo hos dem næsten en hel uge, skal jeg medbringe nederdel, skjorter, strikvest, nylonstrømper, normale strømper, sportsstrømper, joggingsæt, t-shirts, shorts og fire forskellige par sko.

Nu vil jeg lægge mig til at sove. Jeg håber, at I alle har det godt derhjemme ♥

Kærlig hilsen Emma

PS. I går nat drømte jeg på spansk! Ret vildt! Drømmen i sig selv var dog stille og rolig: Jeg var i skole og talte med min kemilærer, som gav mig fri de tre første moduler torsdag, fordi jeg ikke behøvede at lære det, de andre skulle lære, haha. Jeg havde slet ikke troet, at jeg ville komme til at drømme på spansk overhovedet herovre, men jeg er så glad for, at det allerede er blevet så automatiseret, at jeg for det meste tænker (og måske nu også drømmer) på spansk.

Præsidentkampagne!

Hej alle sammen

Denne uge og de to kommende uger sker der en masse på min skole, for vi skal snart beslutte, hvem der skal være skolens presidenta (svarende til elevrådsformand, men med et større ansvarsområde og præsidenten er også skolens ansigt udadtil), hvilket betyder at vi for tiden afholder forskellige kampagner. Vi har tre kandidater: en fra hver studieretning (Socialvidenskab, Kemi/Biologi (min studieretning!) og Fysik/Matematik). I går afholdt pigerne fra Socialvidenskab deres kampagne og i dag var det så min klasses tur. Vi havde pyntet hele skolen op med bannere, plakater og diverse pynt og masseproduceret kasketter, klistermærker, armbånd, hårpynt med vores kampagnes farver og maskot, Cookie Monster. Vi havde også normale timer, så kampagnen foregik i frikvarteret og den efterfølgende time. Det gælder om at have den bedste og mest festlige kampagne, så præsidentkandidaten fra min klasse havde skaffet et dansehold, jonglører, sangere, musikanlæg, folk der gik på stylter, en hoppeborg og meget mere. Det var rigtig sjovt og festligt!

Her er lidt billeder fra kampagnen :)

Fer, Joshelin, mig og Aylen

Aylen, Skarlet og mig

Aylen, Skarlet, Andrea, mig, Jossy og Michelle

Mine klasse- og parallelklassekammerater (vi er to Kemi/Biologi-klasser fordi der er så mange unge herovre, der gerne vil læse medicin og for at komme ind på medicinstudiet skal man have studeret på en Kemi/Biologi-studieretning)

Soy una Bethlemita :) (min skole hedder Unidad Educative Sagrado Corazón de Jesús "Hermanas Bethlemitas" Ibarra, så alle kalder eleverne på skolen for "Las Bethlemitas")

Kram herfra

2 måneder (og 3 dage)!

Kære alle sammen

Jeg håber, at I har det godt derhjemme i Danmark. Herovre går det rigtig godt og jeg har så meget at lave, at jeg (desværre) ikke har så meget tid til at opdatere bloggen. Men jeg forsøger at tage en masse billeder og skrive de små, sjove ting, som jeg oplever, ned.

Natten til mandag kom jeg hjem fra min anden Rotarytur, denne gang med alle udvekslingsstudenterne i Ecuador. Det var en rigtig god tur, dejligt at se dem jeg kender igen og møde nye mennesker fra kystregionen. Fem dage med ture til de største byer i Manabíprovinsen, badning, vandsport og fest og dans til midt om natten. Jeg var for træt til at tage i skole om mandagen, så der tog jeg en stille og rolig dag hjemme og fik sovet og pakket ud i ro og mag. Jeg er nu stadig lidt træt efter fem intensive dage med masser af nye indtryk og for lidt søvn, så jeg tror snart, at jeg vil gå i seng i ordentlig tid og få sovet lidt mere end hvad jeg normalt når. 24 timer er bare ikke nok til at nå alt det, jeg gerne vil herovre, samtidig med at jeg gerne vil holde kontakten med jer derhjemme ;)

I dag holdt jeg en præsentation for min klasse om det at være udvekslingsstudent. Det gik rigtig godt og det er rart både for dem og for mig, at de får et indblik i, hvad det vil sige at være udvekslingsstudent og hvad jeg laver de uger, hvor jeg ikke er i skole, fordi jeg er på tur med Rotary. Det er min lærer i kristendom og værdier, la Hermana Pilar, som jeg har et rigtig godt forhold til, der foreslog mig at holde foredraget. Det var meningen, at jeg ikke skulle modtage karakterer herovre, men hun spurgte, om hun ikke nok måtte give mig dem alligevel, for hun synes, at jeg arbejder så godt i timerne. Fag som litteratur og filosofi er svære at følge med i, men i hendes timer tegner vi, laver forskellige praktiske øvelser og vi skal tænke mere end lære en masse udenad, hvilket jeg godt kan lide.

At skulle skrive oplægget fik mig til at tænke på en tysk udvekslingsstudent, vi havde i min klasse på Ingrid sidste år. Vi tog rigtig godt imod hende og jeg selv (jeg håber i hvert fald, at hun også fik det indtryk) var åben og venlig over for hende, men nu hvor jeg selv er af sted, kan jeg se, at jeg alligevel ingen idé havde om, hvilken situation hun befandt sig i. Den åbenhed og mi casa es tu casa-indstilling, som jeg har mødt herovre, er helt klart noget, jeg vil tage til mig og tage med hjem til Danmark, hvor det nogle gange kan virke som om, vi er bange for at lære nye mennesker at kende. Umiddelbart små ting som at blive inviteret på en kop kaffe af en klassekammerat eller til middag hos familiemedlemmer har betydet meget for mig herovre og det har fået mig til at tænke på, hvor lidt det nogle gange kræver at gøre andres dag det bedre og hvor meget begge parter kan få ud af at åbne sit hjem for nye mennesker.

Kærlig hilsen Emma

Ps. I dag har jeg været i Ecuador i 2 måneder og 3 dage... Vildt!

¡Qué vestia, cómo va el tiempo!

Hej alle sammen

Jeg er på vej i seng, for i morgen har vi bip-test i idræt, så jeg vil forsøge at være nogelunde veludhvilet. Jeg står op kvart i seks herovre for at have god tid til at spise morgenmad (det har ikke ændret sig ;)) og så kører Pilar mig til skole kl. 6.40. I dag har jeg været i spa og på café med Giovanna fra Brasilien. En times massage med sauna og bad koster $15, ansigtsbehandlinger fra $10 og manicure koster $4! Jeg har på fornemmelsen, at det kan godt blive en vane at tage der forbi.. Desværre tillader min skole ikke neglelak, så manicuren må vente til jeg skal på ferie eller til fest. I sidste uge havde jeg glemt at klippe mine negle (de skal være helt korte), så da der var tjek, fik jeg et kryds i inspektorens bog og fik pænt besked på at "Senorita Leschly, til i morgen bedes De venligst have klippet Deres negle". Det er dog en mindre forseelse og jeg huskede at klippe dem til den følgende dag, så ingen problemer der. Jeg har også kørt Ibarra rundt i en partybus med 30 ecuadorianske unge, spist marsvin, set byen fra et udsigtspunkt 500 meter oppe i bjergene, lavet en fysikrapport på spansk og meget mere, men nu vil jeg lægge mig til at sove. Jeg håber, at I har det godt derhjemme.

Kærlig hilsen Emma

Rotaryfrokost

I søndags var jeg til frokost hos Kathryns familie i deres hus uden for byen. Der var så smukt og en rigtig hyggelig dag. Kathryns værtsfar, Oscar, er min counsellor, så den familie kommer jeg forhåbentlig også til at have en del kontakt med. De er i hvert fald enormt søde og inviterede mig op i huset en weekend, når jeg har tid og lyst. Men der var en del myg og jeg havde sandaler på, hvilket har resulteret i, at min venstre ankel nærmest er hævet til dobbelt størrelse... Jeg må lige konsultere min værtsfar, som er læge, i aften, når han kommer hjem fra arbejde. Her er lidt billeder fra frokosten:

Min kommende værtssøster og mig

Mig og Emily fra USA

Grunden, som hører til huset. Træerne er avocadotræer (mmmm).

Emily og Kathryn fra USA. På toppen af grunden ligger huset.

De seks chicas de intercambio og to af rotarianernes døtre.

Jeg er også startet til guitar, havde min første time i går. Det er virkelig sjovt og også lidt svært. Men jeg er fortrøstningsfuld og hvis jeg bare kan lære at spille lidt, ville det være virkelig fedt :) Jeg går to gange om ugen, mandag og onsdag fra 16-17. Og de uger, hvor jeg rejser med Rotary, kommer min lærer hjem til os for at undervise mig. Om et par uger har vi en tur til Manabíprovinsen ved kysten, som varer fem dage. Jeg glæder mig allerede meget til at skulle afsted igen med alle udvekslingsstudenterne!

Kærlig hilsen Emma