Hej alle sammen

Så er det vist tid til at opdatere bloggen :) Der sker så meget, så jeg ikke helt ved, hvor jeg skal begynde, men jeg har det rigtig godt herovre og nyder at være her. Jeg er begyndt at vænne mig til og blive helt glad for sådan nogle mærkelige ecuadorianske ting som lunkent vand (ja, det lyder ikke særligt lækkert, men det drikker de meget herovre og i morges vågnede jeg op og havde virkelig meget lyst til det), at drysse popcorn over min suppe, at spise bønner og majs hver dag, at stå tidligt op (også i weekenderne), colombiansk pulverkaffe, at sige: ”Que vestia!” (ecuadoriansk udtryk, der betyder noget i retning af ”Hvor vildt!”), at gå ud af døren mindst en halv time senere end invitation til et arrangement lyder og at køre på bumlede veje (mor og far - Birkebakken var ingenting i forhold til det her).

I dag er en virkelig smuk dag og vores overbo har fældet en del træer i sin have, så nu har jeg endnu bedre udsyn til bjergene og himlen. Jeg skal spise frokost med de seks chicas de intercambio og deres familier (invitationen lød på 45 min. siden, men vi er også næææsten klar). De er nogle rigtig søde piger og vi ses mindst en gang om ugen, hvor vi spiser på en restaurant i centrum af byen, der hedder ”La hacienda”. Det er virkelig hyggeligt og rart at kunne snakke med andre i samme situation.

Denne uge og næste uge er ”Las fiestas de Ibarra” og det betyder, at der altid er arrangementer eller parader i gaderne. I går marcherede alle skolerne i Ibarra i gaderne og jeg fik som den eneste af Rotary udvekslingsstudenterne lov til at være med, fordi jeg går på en anden skole og også har købt den formelle uniform bestående af nylonstrømper, nederdel, skjorte, strikvest, hvide handsker og høje sko (av, av, av…). Jeg havde det virkelig varmt, for vi marcherede i sol og 25 grader, men egentlig lagde jeg ikke så meget mærke til det, fordi jeg koncentrerede mig så meget om at holde takten og balancen i høje sko på brosten. Fordi jeg er den højeste, var jeg i den forreste række af elever lige efter orkestret og bannerførerne. Bannerførerne er de tre bedste studenter, som får lov til at holde flagene for hhv. Ecuador, Ibarra og min skole, La Unidad Educativa ”Sagrado Corazón de Jesus” Las Hermanas Bethlemitas. Det var virkelig en oplevelse og jeg er glad for, at jeg fik lov til at deltage.

I onsdags marcherede alle eleverne på skolen i vores skolegård til en ceremoni til ære for det ecuadorianske flag. Her fik jeg ikke lov til at være med, for trinene er ret komplicerede og jeg var på ferie den uge, hvor de øvede det. Til gengæld fik jeg lov til at tage en masse billeder og overvære ceremonien fra 1. salen. Ceremonien varede et par timer og efterfølgende var hele klassen og lærerne inviteret til frokost på en virkelig flot restaurant for at fejre Grace fra min klasse, som bar det ecuadorianske flag.

Nu må vi hellere til at komme afsted, men jeg skriver mere senere. Tænker på jer derhjemme og håber, at I har det godt ♥

Ceremonien i min skolegård.

Ceremonien i min skolegård. Forrest står de tre dygtigste studenter med flagene.

Min klasse Químico-Biólogo "A"

Grace og mig.

Udsigten fra restaurantens have.

Kram fra Emma

Mompiche otra vez

Hej alle sammen

Den sidste uges tid har jeg været i Mompiche med min familie. Det var sådan en god tur og jeg nød at have ferie og være ved havet igen. Her lidt billeder fra turen:

Min niece, Fabiana, og min onkel, Paco.

Mine værtsforældre, Hugo og Pilar.

Pilar med min niece, Fabiana.

Min værtsmor og mig i Las Peñas

Mine værtsforældre og mig i Las Peñas

♥ Emma

Første skoledag

I dag var min første dag i skole og det gik rigtig godt! Jeg havde været lidt nervøs for om jeg overhovedet ville kunne følge lidt med, men det gik fint, selvom jeg skal koncentrere mig meget for at forstå hvad de siger, for både lærere og elever taler hurtigere og anderledes end hos min værtsfamilie. Skolen starter kl. 7, så jeg skulle op lidt i seks for at gå i bad, spise morgenmad og være sikker på, at jeg havde taget den rigtige uniform på (der er tre forskellige). Det havde jeg heldigvis og vi kom afsted til tiden. Min værtsmor kørte mig i skole og fulgte mig hele vejen op til mit klasselokale, hvilket var rart, for skolen er en del større end Ingrid. Da jeg kom ind i klassen kiggede alle på mig og jeg fik fremstammet noget i retning af "Hola, me llamo Emma, soy estudiante de intercambio". Heldigvis er de alle sammen meget søde og hjælpsomme og vil gerne høre om Danmark. Vi er omkring 30 piger i klassen. I dag havde vi kemi, litteratur, religion, engelsk og anatomi. Jeg forstod noget, men selvom jeg er rigtig glad for eksempelvis kemi, så er det svært, når alle begreberne er på spansk og det er lang tid siden, jeg sidst har studeret det. Engelsk var til gengæld virkelig let. Eleverne virker ikke særlig glade for at tale engelsk - det var i hvert fald mit klare indtryk, så der var meget stille i den time og læreren skulle nærmest tvinge eleverne til at tale. Jeg har hørt mange unge herovre sige, at de synes, at deres accent er pinlig og at de derfor ikke har lyst til at tale engelsk. Alt TV er på spansk, så selvom de har haft engelsk lige så mange år, som vi har i Danmark, er de langt bagefter. Til gengæld var kemi og anatomi på et ret højt niveau. Vi har jo ikke anatomi som fag i gymnasierne i Danmark, men herovre studerer de det helt fra de små klasser. I dag dissekerede vi nyrere. Klassen er delt op i grupper og alle har deres egen kittel, skalpel og handsker og så er det bare om at gå i gang med at identificere forskellige vener, arterier og dele af organet. Religion var en blanding af hardcore viden om Biblen og filosofiske samtaler. Vi startede timen med en øvelse, hvor vi stod i en cirkel med hinanden i hænderne og skulle mærke energien fra de andre i rummet. Lidt ligesom meditation. Bagefter gik halvdelen af eleverne frem og dannede en indercirkel. Så skulle vi løbe hver sin vej og når læreren sagde stop, skulle vi stoppe op og vende os om mod den, der stod bagved os. Den person skulle vi tage i hænderne og fortælle om religiøse oplevelser og forventninger til året. Som lektie skal vi beskrive, hvad hhv. kærlighed, at leve, moral, evangelierne og det at være kristen er i følge os. Meget store og svære spørgsmål, men nu har jeg fået skrevet lidt. Jeg skal lave lektier lige som de andre, men selvfølgelig på det niveau, jeg kan. I litteratur skal vi læse en bog, analysere og fremlægge for klassen og der er jeg allerede kommet i en gruppe, så i morgen skal jeg have købt bogen og så er det ellers i gang med at læse. I morgen skal jeg have filosofi, biologi, engelsk, idræt og et fag, der hedder "T" - ved ikke lige hvad det står for, men det finder jeg nok ud af. Resten af ugen står på skole og lørdag tager vi til en stor fest hos nogle af mine værtsforældres venner. Om søndagen tager vi så til Mompiche og er der indtil fredag, hvor vi tager til Quito for at være med til min kusines 15-års fødselsdag om lørdagen.

Kram fra Emma

Fuimos a la playa

Hej alle sammen!

Sidste uge var jeg på min første Rotarytur, som gik til kystbyen Mompiche. Jeg var afsted med alle de andre udvekslingsstudenter fra bjergbyerne og det var virkelig en god tur! Vi tog afsted tidligt mandag morgen i to busser og ankom til Mompiche om eftermiddagen. Det var en lang tur, men jeg sad ved siden af Giovanna fra Brasilien, som også bor i Ibarra, og stemningen i bussen var god, så det føltes ikke så langt. Hotellet, vi boede på, var VILDT. De havde virkelig alt og udsigten fra værelset var så smuk. Vi havde spansktimer om formiddagen og eftermiddagen, men ellers havde vi fritid til at gøre hvad vi havde lyst til, så vi fik badet, snakket, spist og danset en masse salsa. Havet her er varmt, så man kan være i lige så længe, man har lyst til. Fra hotellet kunne man tage små både over til en ø, hvor hotellet havde deres egen strandklub med caféer, volleyballbaner, forskelligt udstyr til vandsport og en rigtig god strand. Den eneste, man imidlertid altid skal huske, er at holde sig inden for hotellets område. Jeg gik en tur på stranden langs vandkanten sammen med et par af de andre udvekslingsstudenter og pludselig kom en vagt med gevær løbende hen mod os og sagde "Hertil og ikke længere", for uden for hotellets område kan de ikke garantere for sikkerheden.

Det var så fedt at være sammen med andre unge og kunne dele oplevelser og tanker om Ecuador og det at være udvekslingsstudent. Man kommer hurtigt tæt på hinanden, fordi alle befinder sig i samme situation og er meget åbne, fordomsfrie og indstillet på at lære hinanden at kende. Det var faktisk først da jeg kom hjem og skypede med min familie, der nævnte hvor mange forskellige nationaliteter vi var, at jeg rigtig lagde mærke til det. Alle er udvekslingsstudenter og så er hud- og øjenfarve, nationalitet og sprogkundskaber mindre vigtige.

 Alle udvekslingsstudenterne fra la Sierra (bjergregionen) samlet foran hotellet Decameron i Mompiche.

I en af bådene på vej over til øen for at bade. Mig, Rachel fra USA,  余羿嫻 (længe leve facebook) fra Taiwan og Iina fra Finland.

Mig, Irina fra Schweiz, Emily og Rachel fra USA.

La playa

Frokost med Rachel fra USA, Iina fra Finland, Jackie fra USA, Irina fra Schweiz og Paulo fra Brasilien

Jeg kom hjem natten til fredag, men det forhindrede ikke min familie i at tage ud og spise med nogle venner både fredag og lørdag aften. Fredag var vi på den lækreste argentiske restaurant og efterfølgende tog vi hen til en lille café, hvor vi drak kaffe og hørte musik. Jeg nævnte, at jeg godt kan lide at synge og gerne vil lære at spille guitar og min familie fortalte, at der er gode muligheder for at lære det herovre, så forhåbentlig kan jeg starte til både sang og guitar snart. Min værtsøster, som er i Danmark nu, spiller guitar, så jeg kan låne hendes, og eneundervisning er meget billigere herovre.

I dag var vi i kirke, men vi havde ikke nået at spise morgenmad inden, så jeg fik det rigtig skidt og vi måtte tage hjem igen. Heldigvis gik det hurtigt over, da jeg fik ligget ned og spist den brunch, som min værtsmor lavede til mig. Om eftermiddagen tog vi til Otavalo for at gå på marked og se byen og efter det kørte vi til Imbaya, hvor vi spiste frokost i den hyggeligste restaurant, der hedder Patio y Jardín. Det er både en restaurant og et gartneri, så det var ligesom en gårdhave fyldt med banantræer, palmer og orkidéer.Jeg kan rigtig godt lide maden herovre, særligt den traditionelle ecuadorianske mad. Hver morgen spiser vi frugtsalat med banan, papaya, mango og melon, brød og friskpresset juice. Frokost er det største måltid herovre og består ofte af en suppe, snacks så som tørret frugt, popcorn og nødder, en hovedret med ris, kød, salat og kartofler og nogle gange også en dessert. Om aftenen går vi enten ud og spiser med venner eller familie eller også drikker vi bare en kop kaffe og spiser lidt brød derhjemme. Af anderledes ting, jeg har spist herovre, kan nævnes: Trætomat (en frugt, der bruges til juice), fem forskellige slags bananer, revet banan med ost, flydende honning (bart fra en ske), risjuice, varm mælk med jordbærsmag, empanadas (sødt brød med fyld), en særlig kage som er pakket ind i blade og bagt i ovnen, frisklavet limonade, yuga (en grøntsag, der smager lidt som en kartoffel) og en masse frugter, som jeg ikke kan huske navnene på.

Jeg havde oprindeligt aftalt med to andre udvekslingsstudenter at vi skulle mødes om eftermiddagen og drikke en kop kaffe, men turen med min familie trak ud, så vi var først hjemme halv seks. Jeg havde ret dårlig samvittighed over det, for jeg havde ikke deres numre, så jeg kunne ikke ringe og aflyse. Da vi kom hjem, loggede jeg som det første på facebook og det viste sig, at der var sket præcis det samme for dem begge to. Mañana, mañana, asi es ;)

Jeg håber, at I har det godt derhjemme.

Kram fra Emma

Laguna de Cuicocha

Hej alle sammen!

I dag har jeg været ved den smukkeste sø, Laguna de Cuicocha, med min værtsmor og værtsfar. Søen ligger i et vulkankrater, er 200 meter dyb og er en del af naturreservatet Reserva Ecológica Cotacachi-Cayapas. Det var virkelig ubeskriveligt smukt og byen, som grænser op til søen, er enormt hyggelig. Meget turistet, men det betyder til gengæld også, at der er rent og at vi kunne gå lidt friere rundt. Der er en vandrerute rundt om søen, som tager 5 timer. Den kunne vi desværre ikke nå i dag, men jeg håber på at kunne arrangere en tur med de fem andre udvekslingsstudenter i Ibarra, hvor vi tager derop sammen og vandrer. Der ligger også en café højt oppe, hvor man har udsigt over søen og naturen omkring.

Mine værtsforældre Pilar og Hugo.

Ellers har de sidste par dage været stille og rolige. Jeg har fået ordnet nogle praktiske ting og hver aften har vi spist middag med familie eller venner. I aften skal jeg overnatte hos en af rotarianerne, som har tilbudt at jeg og de fem andre udvekslingsstudenter, kan overnatte og køre med hende til Quito i morgen tidlig. Derfra kører vi til Mompiche i bus med alle udvekslingsstudenterne fra la Sierra. Glæder mig meget! Hotellet skulle være virkelig lækkert, så det bliver forhåbentlig en rigtig hyggelig tur, hvor vi bare skal bade, danse, blive bedre til spansk og lære hinanden at kende.

Kram fra Emma