¡Feliz navidad!

Kære alle sammen

Glædelig jul! Jeg håber, at I havde en skøn aften med jeres familier og at I nyder juleferien.

Vi holdt jul i går aftes hos min mormor og morfar. Det var en rigtig hyggelig aften, hvor hele familien var samlet for at bede, spise god mad, udveksle gaver og snakke, men det var et kortere arrangement end derhjemme, hvor vi normalt er samlet fra om formiddagen og tilbringer hele dagen sammen. Her var vi inviteret til middag ved 19-20-tiden (hvilket selvfølgelig betød, at vi ankom kl. 21). Da hele familien var ankommet samledes vi i stuen for at bede den sidste "novena", som er en blanding af julesange, bøn og refleksion. De katolske ecuadorianerne reciterer la novena de sidste ni dage op til juleaften for at repræsentere de ni måneder Jomfru Maria var gravid med Jesus og for at forberede sig religiøst og mentalt på at modtage Jesusbarnet. Bagefter spiste vi middag, snakkede og udvekslede gaver og ved 1-tiden tog vi hjem igen. Mine bedsteforældre, værtsforældre, min søster og mine tanter og onkler gav mig alle sammen gaver, virkelig sødt af dem. Det var lidt mærkeligt at holde jul uden kulde og sne. I dag har jeg tilbragt formiddagen i poolen og solen skinner og så føles det helt skørt at tænke på, at det er december og at vi lige nu befinder os i den ecuadorianske "vinter". Lidt mindre julet, men jeg klager ikke, for alle andre dage nyder jeg sådan, at jeg kan være udenfor hele tiden uden at skulle have jakke på og at solen skinner hver dag.

Jeg er i Quito nu, hos min søster og hendes familie, og bliver her indtil på søndag. Egentlig har vi ikke juleferie, meeeen da jeg har under en måned tilbage i den her familie, syntes de, at jeg skulle blive her og udnytte tiden til at være sammen med min søster, mine tanter og onkler og mine fætre og kusiner. I morgen håber jeg på at kunne mødes med nogle af de udvekslingsstudenter, som bor her i Quito for at sige god jul og se dem igen. Det er svært at nå at se hinanden mellem rejserne, fordi vi bor så langt fra hinanden og ikke har tilladelse til bare at rejse som vi vil, men alligevel er vi meget tætte og har det altid virkelig godt sammen.

Et stort kram, glædelig jul og godt nytår fra mig til alle jer derhjemme

Ps. Jeg uploader fotos, når jeg kommer hjem til Imbaya på lørdag, for der er mit kabel ;)

December i Ecuador

Hej alle sammen :)

Det er efterhånden lidt tid siden jeg sidst skrev og der sker så meget, at jeg ikke rigtig ved, hvor jeg skal starte... Bueno, min tante fra Quito er blevet opereret i foden her i Ibarra, så hun og min 24 år gamle kusine bor hos os lige for tiden og vi har det rigtig sjovt og hyggeligt sammen. I dag sang jeg julesange på den regionale TV-kanal sammen med ni andre piger fra min klasse og herhjemme har vi pakket "fundas de navidad", som er lidt ligesom en slikpose med karameller, chokolade og småkager. Det er en tradition herovre, at man giver dem til venner, familie og hushjælp og mange tager også ud på landet til de små byer for at dele dem ud til familier og skolebørn, der lever i fattigdom og ikke selv har mulighed for at give dem til sine børn. I min skole har alle elever medbragt salt, tun, ris, sæbe, tøj og slikposer, som vi torsdag i næste uge vil bringe ud til forskellige skoler på landet. Der skal vi også synge for dem, så jeg er i gang med at lære "Noche de paz" (Glade jul, dejlige jul...) på guitar - og den spanske tekst, selvfølgelig :) I går havde vi et ret sjovt arrangement i skolen. Alle os fra hvad der svarer til 3.g havde fået tildelt en elev fra en af de mindste klasser i gymnasiet herovre (dvs. ca. 12 år) og sammen klædte vi os ud og så var der som altid musik, dans og konkurrencer i skolegården. Dog var der også en slags ceremoni, som jeg ikke brød mig så meget om. Alle de yngste elever skulle kravle gennem et rør med mudder for derefter at få proppet et stort tyggegummi i munden og skulle drikke en blanding af sodavand, yogurt, vanilleessens, gryn og krydderier samtidigt... Stakkels piger. Bagefter gav alle os fra 3.g dem roser og gaver til dem, så jeg tror, at de endte med at være glade og tilfredse med dagen.

I morgen kan jeg forhåbentlig sove lidt længe, svømme og om aftenen skal jeg sove hos min veninde Kathryn sammen med Giovanna fra Brasilien. Ellers går det stille og roligt herovre. Jeg har savnet Danmark lidt ekstra her i december, for det er ikke helt det samme uden adventslys, julekalender og alle jer derhjemme. Herovre fejrer de heldigvis også jul og bruger meget tid sammen med familien, men jeg savner decemberstemningen derhjemme.

Kram fra mig

Amazonaaaaaas!!!

Hej alle sammen! I forgårs kom jeg hjem fra hvad der uden tvivl har været den bedste tur indtil videre...

☼ AMAZONAS ☼

Vi tog af sted fra Ibarra om morgenen og kørte i bus til Quito. Det er altid hyggeligt at rejse med de fem andre piger fra Ibarra, for vi kender hinanden rigtig godt efterhånden og slapper af i hinandens selskab. Vi tilbringer transporttiden snakkende, sovende op ad hinanden med vores respektive flag for vinduerne for at skygge for solen eller lyttende til og syngende med på seks forskellige iPods og ofte fem forskellige sprog.

Fra Quito tog vi et fly 30 min. til Coca, som er en handelsby i regnskovsregionen. Vi kunne alle sammen mærke varmen og fugtigheden så snart vi trådte ud af flyet og alle var sådan: Siiiiiii! Fra Coca sejlede vi 2 timer i en speedbåd ad Napofloden til vi ankom til Sacha Lodge vindblæste og glade, for lodgen var virkelig flot og beliggende helt inde i reservatet. Det var lige hvad jeg havde håbet på, for værelserne var rigtig fine, alt fungerede og maden var virkelig god samtidig med at vi befandt os midt i regnskoven, så vi var tæt på dyrene, naturen og alle vandreruterne. Sacha Lodge ligger ud til en sø, som munder ud i Napofloden, så vi sejlede i kano hver dag for at komme rundt til de forskellige dele af reservatet. Vi delte os op i fem grupper á seks personer, som hver fik tildelt en guide, som vi var sammen med hele turen. Langt de fleste af guiderne er indfødte, som er vokset op i regnskoven og kender den ud og ind, men der var også et par udlændinge. Sammen med guiderne tog vi på vandre- og kanoture i reservatet. Hver morgen blev vi vækket kl. 5.30 af hotellets personale, der bankede på døren og sagde godmorgen. Hver morgen var det første jeg tænkte: ”Jeg er i Amazonas… Hvor er det vildt! Jeg er vågnet op i Amazonas!” så selvom vi skulle tidligt op var jeg altid vildt klar på at komme af sted mens dyrene var vågne og varmen var til at overkomme. Kl. 6.00 spiste vi morgenmad bestående af frugter, æg og bacon, brød, pandekager, juice, yoghurt og kaffe. Kl. 6.30 var vi klar til den første af dagens 2-3 vandreture. Jeg var i en gruppe med Kathryn fra USA, Nicola fra Schweiz, Andrea fra Mexico, Kris fra USA og Giovanna fra Brasilien. Naturen i regnskoven er så smuk. Alt er grønt, fugtigt, vildt og så anderledes fra naturen i Danmark. Vi så også en masse forskellige dyr; aber, krokodiller, fugleedderkopper, sommerfugle, salamandre, kæmpe slanger og et væld af insekter - Gracias a Dios for insektspray, som jeg smurte mig ind i flere gange om dagen og jeg blev heldigvis ikke stukket af noget.

Vi kom altid tilbage til lodgen for at spise frokost og om eftermiddagen havde vi endnu en tur eller aktivitet inden vi kom tilbage for at spise aftensmad. Om aftenen var vi alle sammen helt smadrede og svedige, så vi tog alle sammen et bad og så mødtes vi på værelserne for at snakke indtil vi skulle i seng.

Jeg nød virkelig at være ude i naturen og gå, klatre og ro en masse. Luftfugtigheden var omkring 80 procent og temperaturen var omkring 25-30 grader, så alle svedte hele tiden og var fyldt med jord og mudder, men jeg elskede det! Så meget federe end en tur til kysten (selvom det heller ikke er af vejen) og helt klart den bedste tur indtil videre. Jeg svømmede også, for lodgen ligger ud til en sø, som har sin udmunding i Napofloden. Der er masser af fisk, slanger og små krokodiller i søen, men om dagen nærmer de sig ikke lodgen, så der er det sikkert at svømme, så jeg hoppede i sammen med guiderne og nogle andre udvekslingsstudenter og det var så skønt! Jeg svømmede dog ikke så langt ud for en sikkerheds skyld ;)

Les presento: Min ecuadorianske kæreste

Søen ved lodgen

En abe i et træ foran mit værelse

Vi besøgte en gruppe indfødte kvinder, som bor i midten af regnskoven, men har åbnet op for turisme og frivillige.

En slange som min guide fandt på en af vandreturene.

Sådan her ser der ud over det hele på ruterne, så smukt og grønt.

Kris, Kathryn og Gio på en gangbro mellem to tårne.

Min gruppe

Trappen op til værelserne.

Værelserne.

Kathryn på opdagelse.

Sommerfuglehuset.

Solnedgang set fra kanoen.

Turen går til regnskoven

Hej alle sammen!

I morgen tidlig tager jeg afsted til regnskoven sammen med en gruppe bestående af 24 andre udvekslingsstudenter, et par Rotarianere og mig. Jeg har næsten pakket færdigt og glæder mig helt vildt meget! Programmet står blandt andet på badning i floder og vandfald, lange vandreture, en ekspedition om natten, bådetur, dyreobservation og besøg til de forskellige indianske stammer. Vi kommer hjem igen på mandag, hvor jeg forhåbentlig har en masse gode billeder at dele med jer :)

Kram herfra

Du ved, at du er i Ecuador når...

... du vågner op til den her udsigt hver morgen:

... standardfrugterne ikke hedder æble, pære og banan, men papaya, tomate de árbol og granadilla.

... en 3-retters frokostmenu med friskpresset juice koster $ 2,95.

... du tror, at du genkender en sang i radioen, indtil du opdager, at det er en spansk panfløjteversion af den engelske original.

... du generelt lægger et par timer til det tidspunkt, folk fortæller dig, fordi du ved, at I alligevel ikke kommer til at tage afsted før - undtaget er dog skolen, hvor du to gange er blevet sat til at skrive en A4-side om punktlighed, fordi du kom 2 min. for sent.

... du taler i diminutiver som cafesito, pansito, cuadernito og jabonsito og selv bliver kaldt Emita.

... du finder biller på dit værelse (små, men stadigvæk!)

... tøjkrise om morgenen er fortid - længe leve skoleuniform.

... du alligevel savner at kunne gå i skole i shorts og t-shirt og er ved at dø af hedeslag midt på dagen, når det er 25-30 grader varmt og du er iklædt strikvest, uldnederdel, knæstrømper og lukkede sko. 

... du til gengæld kan hoppe i poolen, når du kommer hjem.

... køer ikke holdes i stalde eller aflukkede områder, men går frit rundt i gaden.

... forsiden af dine kladdehæfter forestiller Peter Plys, små feer, tegneseriefigurer eller søde små dyr og det endnu ikke er lykkedes dig at finde et ensfarvet kladdehæfte herovre.

… standardtaksten for en taxa er $1.

… du skal til regnskoven, Amazonas, om under en uge!

… alle taxier har billeder af Jomfru Maria og kæder med kors i bilen, men sikkerhedsseler er et særsyn.

… du spiser marsvin til frokost (og ja, sådan her bliver det serveret).

… fritidsaktiviteter inkluderer vandring i bjergene og besøg til varme kilder og naturreservater.

… fluesmækkeren er det vigtigste redskab i huset og dine ben er fyldt med flue- og ikke myggestik.

… du er Des med taxachauffører, lærere, rengøringsdamer og bedsteforældre.

… du er mellem 10 og 30 cm højere end dine klassekammerater.

… folk stopper dig på gaden for at komplimentere dine øjne.

... du savner kulde, tæpper og varmt tøj.

… du bliver opfordret til generelt ikke at have tiltro til fremmede mennesker og offentlige instanser som politiet.

… du på den anden side altid bliver mødt med et smil og ”Hvad kan jeg hjælpe dig med, mit barn?”, når du spørger om hjælp, og oplever ecuadorianerne som et enormt kærligt, socialt og imødekommende folkefærd.

Billeder fra Reserva Ecológica El Ángel

Retiro i morgen :)

Hej alle sammen!

I morgen tager jeg på Retiro med min klasse. Det er en 4-dagstur til Quito, hvor vi skal lære hinanden bedre at kende, befinde os i nye rammer og "komme tættere på Gud og Jesus" - den sidste del er jeg lidt spændt på, for selvom jeg selv er kristen, er de praktiserende på en anden måde herovre og da det er en katolsk skole, fylder religion en del i løbet af skoledagen. Men på en rigtig fin måde, for de bruger det mere som idealer for hvordan man skal være over for andre og sig selv og hvordan man bedst kan integrere begreber som næstekærlighed, tro, respekt og taknemmelighed i hverdagen. Alligevel er jeg lidt spændt på "El Retiro", nok også fordi jeg ikke helt ved, hvad jeg skal forvente. Jeg glæder mig i hvert fald til at lære pigerne fra min klasse bedre at kende. Og når jeg kommer hjem lørdag, er vi flyttet over i det nye hus, woop woop! Hele eftermiddagen og det meste af aftenen i dag har jeg hjulpet mine værtsforældre med at flytte, så nu vil jeg smutte i seng.

Jeg håber, at I har det rigtig godt derhjemme ☼

Kram fra Emma

Lidt billeder fra de sidste par uger :)

Sidste uge boede jeg hos min veninde, Kathryn (i midten), og en af dagene tog vi på vandretur i bjergene.

Guaguas de pan

Mine værtsforældre og niecer

Quito

Parque Condor