Hasta luego :)
fredag den 31. august 2012
tirsdag den 28. august 2012
Første Rotarymøde
Kære alle sammen
Jeg er lige kommet hjem fra mit første Rotarymøde her i Ecuador. Ibarra Rotary Club har deres egen villa, hvor møderne holdes, og det var enormt hyggeligt og meget afslappet med lidt mad, te og samtale. Jeg mødte de fem andre udvekslingsstudenter i klubben samt en udvekslingsstudent, der normalt bor i Quito, men er på besøg i Ibarra. De virker simpelthen så søde og jeg tror, at vi alle sammen var glade for at møde andre i samme situation. Vi skulle præsentere os selv og vores hjemland (på spansk, claro) og jeg var lidt nervøs, men det gik godt. Jeg mødte også min counsellor, Oscar Andrade, som jeg kommer til at have en del kontakt med i løbet af året, og moren fra min anden værtsfamilie. Alle Rotarianerne virker engagerede, åbne og sjove og stemningen er mindre formel end de klubber, jeg har besøgt i Danmark. Det eneste ærgerlige var at mødet varede så kort tid, max. 45 min., så jeg nåede ikke at tale så meget med alle. Jeg glæder mig i hvert fald allerede til næste møde og til turen til Mompiche med de andre udvekslingsstudenter på mandag. Min blazer er allerede blevet pyntet lidt med diverse pins og jeg tør slet ikke tænke på, hvor tung (men flot) den bliver efter Mompiche...
Jeg er lige kommet hjem fra mit første Rotarymøde her i Ecuador. Ibarra Rotary Club har deres egen villa, hvor møderne holdes, og det var enormt hyggeligt og meget afslappet med lidt mad, te og samtale. Jeg mødte de fem andre udvekslingsstudenter i klubben samt en udvekslingsstudent, der normalt bor i Quito, men er på besøg i Ibarra. De virker simpelthen så søde og jeg tror, at vi alle sammen var glade for at møde andre i samme situation. Vi skulle præsentere os selv og vores hjemland (på spansk, claro) og jeg var lidt nervøs, men det gik godt. Jeg mødte også min counsellor, Oscar Andrade, som jeg kommer til at have en del kontakt med i løbet af året, og moren fra min anden værtsfamilie. Alle Rotarianerne virker engagerede, åbne og sjove og stemningen er mindre formel end de klubber, jeg har besøgt i Danmark. Det eneste ærgerlige var at mødet varede så kort tid, max. 45 min., så jeg nåede ikke at tale så meget med alle. Jeg glæder mig i hvert fald allerede til næste møde og til turen til Mompiche med de andre udvekslingsstudenter på mandag. Min blazer er allerede blevet pyntet lidt med diverse pins og jeg tør slet ikke tænke på, hvor tung (men flot) den bliver efter Mompiche...
Las chicas de intercambio fra Belgien, Mexico, Danmark, 2xUSA, Tyskland og Brasilien.
Las chicas de intercambio, klubpræsidenten og chairman.
De tre europæere (Juliette fra Belgien, mig og Anna fra Tyskland)
Ellers har i dag været stille og rolig. Jeg blev vækket halv syv af min værtsmor, som jeg tog i fitness med. I dag var det step, som var sjovt og overraskende hårdt! Det er holdtræning lige som i mange fitnesscentre derhjemme og der er høj musik og god stemning. Bagefter fik vi købt alt mit skoleudstyr. Der er tre uniformer: en til idræt, en til normale skoledage og en til finere arrangementer og ligeledes tre par sko og... JEG HAR FÅET MIN EGEN KITTEL! Jeg blev helt glad, da jeg fandt ud af, at jeg fik lov til at få min egen :) Jeg skal gå i 6., som er det sidste år svarende til 3.g derhjemme, på en kemi-biologi-linje. Jeg lover, at få taget nogle billeder af uniformen, så I kan se den.
Nu vil jeg gå i seng, så jeg kan få noget søvn inden jeg bliver vækket halv syv i morgen tidlig og skal ud og danse salsa.
Kram fra Emma
Nu vil jeg gå i seng, så jeg kan få noget søvn inden jeg bliver vækket halv syv i morgen tidlig og skal ud og danse salsa.
Kram fra Emma
søndag den 26. august 2012
Mi casa es tu casa
Kære alle sammen
Nu har jeg endelig fået tid til at skrive endnu et indlæg :) Der sker så meget herovre og det slog mig lige, at jeg knap har været her i en uge.. Det føles meget længere. Hver dag føles lang, fordi alt er nyt og spændende. Køreturen fra Quito til Ibarra, indkøb hos grønthandleren eller morgenmad med min mamita (mormor) er en oplevelse i sig selv, fordi tingene foregår på en anden måde - og selvfølgelig på spansk, hvilket er en udfordring, men det går bedre og bedre. Jeg skulle tælle frugter hos grønthandleren i går og fangede mig selv i at tænke: Uno, dos, tres... Frugterne og grøntsagerne herovre smager virkelig godt og udvalget er meget større. Hver morgen drikker vi friskpresset juice og jeg spiser masser af helados de paella, som er en slags sorbet is, der laves ud fra frugtjuice i store woklignende pander (paellas) og som kun fås i Ibarra, hvor jeg bor. Jeg har også været en del i Quito, hvor hele min værtsmors familie bor. Ecuadorianerne har et andet forhold til distancer og kører gerne tre timer for at være sammen med familien en eftermiddag og så køre hjem igen. Oftest overnatter vi dog hos noget familie, så vi ikke skal køre om natten. Af de seks nætter, jeg har tilbragt her, har jeg faktisk kun sovet i min seng i Ibarra en enkelt nat. De resterende har jeg sovet hos min mamita og mine tanter i Quito. I går var vi til en fødselsdagsfest hos min onkel, Maurice. Her er frokosten hovedmåltidet, så vi ankom ved 12-tiden og spiste stor frokost i deres have, hvorefter en katolsk præst ankom for at velsigne deres nye hus. Han læste et uddrag af Bibelen højt og velsignede en skål med vand og sukker, hvori der lå en rose, som han efterfølgende brugte til at kaste lidt vand i alle husets rum for at jage onde ånder bort. Hele familien var samlet i stuen for at overvære ceremonien. Det var meget fint og formelt, men så snart ceremonien var overstået, satte præsten sig ned i stuen, jokede og deltog i festen. Jeg talte en del med min kusine og min fætter, som også kan tale engelsk, hvilket løfter samtalen til et lidt andet niveau ;) En af mine fætre spiller guitar og synger, så om aftenen spillede han for familien og de sang også masser af fællessange og dansede en masse salsa. Min fætter og min værtsmor lærte mig en smule af det og det er faktisk ikke så svært. I morgen skal jeg i træningscenter med min værtsmor og hendes veninder, hvor vi skal danse salsa og så skal jeg møde rektoren for min skole, som jeg først starter i om et par uger, fordi jeg skal på en tur til kystbyen Mompiche med de andre udvekslingsstudenter fra d. 3. til d. 6. september. Derefter skal jeg fem dage i skole og så tager jeg til Mompiche igen, men denne gang med min værtsfamilie. Jeg var lidt nervøs omkring det at skulle være enebarn, men fordi de har så meget kontakt med bedsteforældre, tanter, onkler, venner, kusiner og fætre har jeg ikke følt mig alene - tværtimod - og min værtsmor og værtsfar er utrolig søde, imødekommende og lattermilde. De har tre børn, som alle har været (den yngste er i Danmark dette skoleår) på udveksling med Rotary, så de er meget internationalt orienteret og vi kan sagtens tale om politik og kulturforskelle. I dag var jeg i kirke med dem, hvilket var en meget anderledes oplevelse end i Danmark. Prædiken er som i Danmark, men mellem de forskellige afsnit er der sange - og her taler vi ikke om stille salmer, men højtalere, guitarspil, klap og fællessang - og på et særligt tidspunkt under messen, vender alle sig mod hinanden og giver hinanden kindkys og kram. Min værtsfamilie går i kirke hver søndag, så det kommer jeg også til.
Her til aften sad vi i stuen og talte om forskellene mellem landskabet i Danmark og Ecuador, da min værtsmor spurgte, om jeg havde lyst til at se Ibarra på afstand oppe fra et af de nærliggende bjerge. Det ville jeg gerne, "vamos, vamos" og så gik det ellers derudad i bilen, for vi skulle nå derop inden solen gik ned. Det gjorde vi næsten og det var i hvert fald utroligt smukt. Landskabet her er meget anderledes end i Danmark med bjerge, vulkaner, snoede veje og kæmpe søer. Nu har vi kørt turen fra Ibarra til Quito og tilbage en del gange, men jeg nyder stadig at kigge ud af vinduet og se naturen, menneskerne og byerne.
Jeg har fået taget lidt billeder, som I kan se her :) Jeg lægger også billeder ud fra Maurices fødselsdagsfest, så I kan se familien, men dem skal jeg have fra min kusine.
Nu har jeg endelig fået tid til at skrive endnu et indlæg :) Der sker så meget herovre og det slog mig lige, at jeg knap har været her i en uge.. Det føles meget længere. Hver dag føles lang, fordi alt er nyt og spændende. Køreturen fra Quito til Ibarra, indkøb hos grønthandleren eller morgenmad med min mamita (mormor) er en oplevelse i sig selv, fordi tingene foregår på en anden måde - og selvfølgelig på spansk, hvilket er en udfordring, men det går bedre og bedre. Jeg skulle tælle frugter hos grønthandleren i går og fangede mig selv i at tænke: Uno, dos, tres... Frugterne og grøntsagerne herovre smager virkelig godt og udvalget er meget større. Hver morgen drikker vi friskpresset juice og jeg spiser masser af helados de paella, som er en slags sorbet is, der laves ud fra frugtjuice i store woklignende pander (paellas) og som kun fås i Ibarra, hvor jeg bor. Jeg har også været en del i Quito, hvor hele min værtsmors familie bor. Ecuadorianerne har et andet forhold til distancer og kører gerne tre timer for at være sammen med familien en eftermiddag og så køre hjem igen. Oftest overnatter vi dog hos noget familie, så vi ikke skal køre om natten. Af de seks nætter, jeg har tilbragt her, har jeg faktisk kun sovet i min seng i Ibarra en enkelt nat. De resterende har jeg sovet hos min mamita og mine tanter i Quito. I går var vi til en fødselsdagsfest hos min onkel, Maurice. Her er frokosten hovedmåltidet, så vi ankom ved 12-tiden og spiste stor frokost i deres have, hvorefter en katolsk præst ankom for at velsigne deres nye hus. Han læste et uddrag af Bibelen højt og velsignede en skål med vand og sukker, hvori der lå en rose, som han efterfølgende brugte til at kaste lidt vand i alle husets rum for at jage onde ånder bort. Hele familien var samlet i stuen for at overvære ceremonien. Det var meget fint og formelt, men så snart ceremonien var overstået, satte præsten sig ned i stuen, jokede og deltog i festen. Jeg talte en del med min kusine og min fætter, som også kan tale engelsk, hvilket løfter samtalen til et lidt andet niveau ;) En af mine fætre spiller guitar og synger, så om aftenen spillede han for familien og de sang også masser af fællessange og dansede en masse salsa. Min fætter og min værtsmor lærte mig en smule af det og det er faktisk ikke så svært. I morgen skal jeg i træningscenter med min værtsmor og hendes veninder, hvor vi skal danse salsa og så skal jeg møde rektoren for min skole, som jeg først starter i om et par uger, fordi jeg skal på en tur til kystbyen Mompiche med de andre udvekslingsstudenter fra d. 3. til d. 6. september. Derefter skal jeg fem dage i skole og så tager jeg til Mompiche igen, men denne gang med min værtsfamilie. Jeg var lidt nervøs omkring det at skulle være enebarn, men fordi de har så meget kontakt med bedsteforældre, tanter, onkler, venner, kusiner og fætre har jeg ikke følt mig alene - tværtimod - og min værtsmor og værtsfar er utrolig søde, imødekommende og lattermilde. De har tre børn, som alle har været (den yngste er i Danmark dette skoleår) på udveksling med Rotary, så de er meget internationalt orienteret og vi kan sagtens tale om politik og kulturforskelle. I dag var jeg i kirke med dem, hvilket var en meget anderledes oplevelse end i Danmark. Prædiken er som i Danmark, men mellem de forskellige afsnit er der sange - og her taler vi ikke om stille salmer, men højtalere, guitarspil, klap og fællessang - og på et særligt tidspunkt under messen, vender alle sig mod hinanden og giver hinanden kindkys og kram. Min værtsfamilie går i kirke hver søndag, så det kommer jeg også til.
Her til aften sad vi i stuen og talte om forskellene mellem landskabet i Danmark og Ecuador, da min værtsmor spurgte, om jeg havde lyst til at se Ibarra på afstand oppe fra et af de nærliggende bjerge. Det ville jeg gerne, "vamos, vamos" og så gik det ellers derudad i bilen, for vi skulle nå derop inden solen gik ned. Det gjorde vi næsten og det var i hvert fald utroligt smukt. Landskabet her er meget anderledes end i Danmark med bjerge, vulkaner, snoede veje og kæmpe søer. Nu har vi kørt turen fra Ibarra til Quito og tilbage en del gange, men jeg nyder stadig at kigge ud af vinduet og se naturen, menneskerne og byerne.
Jeg har fået taget lidt billeder, som I kan se her :) Jeg lægger også billeder ud fra Maurices fødselsdagsfest, så I kan se familien, men dem skal jeg have fra min kusine.
Mit værelse. Lige nu bor vi i en lejlighed i Ibarra, men om en måneds tid flytter vi ind i min værtsfamilies nye hus i udkanten af Ibarra. Jeg har været derude og se det og det er virkelig flot. Det er et compound, dvs. et lukket område med en samling af huse (der er store porte foran næsten alle huse eller compounds her).
Udsigten fra mit vindue. Bjerget til højre er vulkanen Imbabura, som provinsen jeg bor i er opkaldt efter.
Ibarra set fra oven her til aften. Bjerget er vulkanen Cotacachi.
Min værtsmor og mig.
Jeg håber, at I alle har det godt.
Kram fra Emma
onsdag den 22. august 2012
Estoy en Ecuador
Kære alle
Jeg landede i Ecuador for lidt over et døgn siden, men har først fået internet nu, hvor min værtsmor og jeg er på besøg hos noget familie. Jeg har det godt og er ved at komme mig over højdesygen, som jeg uheldigvis har været ramt af siden jeg landede. Det var ikke den fedeste start at være syg i et nyt land hos en ny familie, men de har taget sig godt af mig og i morgen tidlig kører vi til Ibarra, som ligger lavere end Quito, så forhåbentlig kan jeg blive helt frisk der. Ellers går det godt - her er utrolig smukt, folk er meget venlige og åbne og mit spanske bliver hele tiden bedre. Familien er helt klart centrum her i Ecuador og vi har konstant haft besøg eller besøgt familie. Ofte kommer de bare forbi til en snak og en kop kakao og telefonerne ringer hele tiden med familiemedlemmer, der lige vil høre como estás.
Jeg savner jer derhjemme og håber at I har det godt.
Un abrazo
Emma
Jeg landede i Ecuador for lidt over et døgn siden, men har først fået internet nu, hvor min værtsmor og jeg er på besøg hos noget familie. Jeg har det godt og er ved at komme mig over højdesygen, som jeg uheldigvis har været ramt af siden jeg landede. Det var ikke den fedeste start at være syg i et nyt land hos en ny familie, men de har taget sig godt af mig og i morgen tidlig kører vi til Ibarra, som ligger lavere end Quito, så forhåbentlig kan jeg blive helt frisk der. Ellers går det godt - her er utrolig smukt, folk er meget venlige og åbne og mit spanske bliver hele tiden bedre. Familien er helt klart centrum her i Ecuador og vi har konstant haft besøg eller besøgt familie. Ofte kommer de bare forbi til en snak og en kop kakao og telefonerne ringer hele tiden med familiemedlemmer, der lige vil høre como estás.
Jeg savner jer derhjemme og håber at I har det godt.
Un abrazo
Emma
mandag den 20. august 2012
11 timer, 10 min. og 48 sek.
Så kort tid er der til mit fly letter mod Amsterdam (og siden Quito).
På den ene side føler jeg mig rolig, parat og afklaret... og på den anden side tænker jeg: "AARRGGHH!!!", men jeg tror, at det er en normal reaktion, når det hele kommer så tæt på. I løbet af den sidste uge har jeg sagt farvel og på gensyn til venner, veninder og familie. Det har været svært og jeg har været ked af det, men det har samtidig fået mig til at føle mig utrolig taknemmelig for, at jeg har så mange gode mennesker omkring mig. I betyder uendelig meget for mig og jeg ønsker jer alt det bedste det næste år ♥
Næste gang jeg skriver, sidder jeg i Ecuador... Vildt.
Kærlig hilsen
Emma
På den ene side føler jeg mig rolig, parat og afklaret... og på den anden side tænker jeg: "AARRGGHH!!!", men jeg tror, at det er en normal reaktion, når det hele kommer så tæt på. I løbet af den sidste uge har jeg sagt farvel og på gensyn til venner, veninder og familie. Det har været svært og jeg har været ked af det, men det har samtidig fået mig til at føle mig utrolig taknemmelig for, at jeg har så mange gode mennesker omkring mig. I betyder uendelig meget for mig og jeg ønsker jer alt det bedste det næste år ♥
Næste gang jeg skriver, sidder jeg i Ecuador... Vildt.
Kærlig hilsen
Emma
Abonner på:
Opslag (Atom)