Du ved, at du er i Ecuador når...

... du vågner op til den her udsigt hver morgen:

... standardfrugterne ikke hedder æble, pære og banan, men papaya, tomate de árbol og granadilla.

... en 3-retters frokostmenu med friskpresset juice koster $ 2,95.

... du tror, at du genkender en sang i radioen, indtil du opdager, at det er en spansk panfløjteversion af den engelske original.

... du generelt lægger et par timer til det tidspunkt, folk fortæller dig, fordi du ved, at I alligevel ikke kommer til at tage afsted før - undtaget er dog skolen, hvor du to gange er blevet sat til at skrive en A4-side om punktlighed, fordi du kom 2 min. for sent.

... du taler i diminutiver som cafesito, pansito, cuadernito og jabonsito og selv bliver kaldt Emita.

... du finder biller på dit værelse (små, men stadigvæk!)

... tøjkrise om morgenen er fortid - længe leve skoleuniform.

... du alligevel savner at kunne gå i skole i shorts og t-shirt og er ved at dø af hedeslag midt på dagen, når det er 25-30 grader varmt og du er iklædt strikvest, uldnederdel, knæstrømper og lukkede sko. 

... du til gengæld kan hoppe i poolen, når du kommer hjem.

... køer ikke holdes i stalde eller aflukkede områder, men går frit rundt i gaden.

... forsiden af dine kladdehæfter forestiller Peter Plys, små feer, tegneseriefigurer eller søde små dyr og det endnu ikke er lykkedes dig at finde et ensfarvet kladdehæfte herovre.

… standardtaksten for en taxa er $1.

… du skal til regnskoven, Amazonas, om under en uge!

… alle taxier har billeder af Jomfru Maria og kæder med kors i bilen, men sikkerhedsseler er et særsyn.

… du spiser marsvin til frokost (og ja, sådan her bliver det serveret).

… fritidsaktiviteter inkluderer vandring i bjergene og besøg til varme kilder og naturreservater.

… fluesmækkeren er det vigtigste redskab i huset og dine ben er fyldt med flue- og ikke myggestik.

… du er Des med taxachauffører, lærere, rengøringsdamer og bedsteforældre.

… du er mellem 10 og 30 cm højere end dine klassekammerater.

… folk stopper dig på gaden for at komplimentere dine øjne.

... du savner kulde, tæpper og varmt tøj.

… du bliver opfordret til generelt ikke at have tiltro til fremmede mennesker og offentlige instanser som politiet.

… du på den anden side altid bliver mødt med et smil og ”Hvad kan jeg hjælpe dig med, mit barn?”, når du spørger om hjælp, og oplever ecuadorianerne som et enormt kærligt, socialt og imødekommende folkefærd.

Billeder fra Reserva Ecológica El Ángel

Retiro i morgen :)

Hej alle sammen!

I morgen tager jeg på Retiro med min klasse. Det er en 4-dagstur til Quito, hvor vi skal lære hinanden bedre at kende, befinde os i nye rammer og "komme tættere på Gud og Jesus" - den sidste del er jeg lidt spændt på, for selvom jeg selv er kristen, er de praktiserende på en anden måde herovre og da det er en katolsk skole, fylder religion en del i løbet af skoledagen. Men på en rigtig fin måde, for de bruger det mere som idealer for hvordan man skal være over for andre og sig selv og hvordan man bedst kan integrere begreber som næstekærlighed, tro, respekt og taknemmelighed i hverdagen. Alligevel er jeg lidt spændt på "El Retiro", nok også fordi jeg ikke helt ved, hvad jeg skal forvente. Jeg glæder mig i hvert fald til at lære pigerne fra min klasse bedre at kende. Og når jeg kommer hjem lørdag, er vi flyttet over i det nye hus, woop woop! Hele eftermiddagen og det meste af aftenen i dag har jeg hjulpet mine værtsforældre med at flytte, så nu vil jeg smutte i seng.

Jeg håber, at I har det rigtig godt derhjemme ☼

Kram fra Emma

Lidt billeder fra de sidste par uger :)

Sidste uge boede jeg hos min veninde, Kathryn (i midten), og en af dagene tog vi på vandretur i bjergene.

Guaguas de pan

Mine værtsforældre og niecer

Quito

Parque Condor

Jeg har svømmet og drømt på spansk!

¡Hola!

I fredags svømmede jeg for første gang herovre - det var så dejligt at være i vandet og svømme igen. Dog var det også ret koldt, for det er et udendørs 50-meter-bassin og hen på eftermiddagen var det lidt køligt i vejret. De næste par uger afholder vi interne sportskonkurrencer på min skole og jeg har meldt mig til svømning sammen med en af mine klassekammerater, Kari, som også har svømmet konkurrencesvømning, men ligesom jeg selv er stoppet. Hun er en virkelig sød pige og vi taler rigtig godt sammen. Hun har desuden været tre måneder i Boston som udvekslingsstudent, så hun har en idé om, hvad det vil sige at være afsted. Vi håber på at få trænet nogle gange i løbet af de næste par uger, så vi er klar til at give den gas til konkurrencen.

Min værtsmor skal være i Quito indtil på torsdag og da min værtsfar arbejder en del og ikke kommer til at være så meget hjemme, har jeg fået lov til at bo hos Kathryn fra USA og hendes familie fra søndag til torsdag. Hendes værtsforældre er, ligesom mine egne, kærlige og imødekommende, så det skal nok blive hyggeligt at bo hos dem. Kathryn har en værstbror på 14 og jeg glæder mig til at have søskende igen (selvom det kun er for en kort stund). Jeg har pakket to store tasker... som altid... denne gang skyder jeg dog en del af skylden på min skoleuniform, for da jeg skal bo hos dem næsten en hel uge, skal jeg medbringe nederdel, skjorter, strikvest, nylonstrømper, normale strømper, sportsstrømper, joggingsæt, t-shirts, shorts og fire forskellige par sko.

Nu vil jeg lægge mig til at sove. Jeg håber, at I alle har det godt derhjemme ♥

Kærlig hilsen Emma

PS. I går nat drømte jeg på spansk! Ret vildt! Drømmen i sig selv var dog stille og rolig: Jeg var i skole og talte med min kemilærer, som gav mig fri de tre første moduler torsdag, fordi jeg ikke behøvede at lære det, de andre skulle lære, haha. Jeg havde slet ikke troet, at jeg ville komme til at drømme på spansk overhovedet herovre, men jeg er så glad for, at det allerede er blevet så automatiseret, at jeg for det meste tænker (og måske nu også drømmer) på spansk.

Præsidentkampagne!

Hej alle sammen

Denne uge og de to kommende uger sker der en masse på min skole, for vi skal snart beslutte, hvem der skal være skolens presidenta (svarende til elevrådsformand, men med et større ansvarsområde og præsidenten er også skolens ansigt udadtil), hvilket betyder at vi for tiden afholder forskellige kampagner. Vi har tre kandidater: en fra hver studieretning (Socialvidenskab, Kemi/Biologi (min studieretning!) og Fysik/Matematik). I går afholdt pigerne fra Socialvidenskab deres kampagne og i dag var det så min klasses tur. Vi havde pyntet hele skolen op med bannere, plakater og diverse pynt og masseproduceret kasketter, klistermærker, armbånd, hårpynt med vores kampagnes farver og maskot, Cookie Monster. Vi havde også normale timer, så kampagnen foregik i frikvarteret og den efterfølgende time. Det gælder om at have den bedste og mest festlige kampagne, så præsidentkandidaten fra min klasse havde skaffet et dansehold, jonglører, sangere, musikanlæg, folk der gik på stylter, en hoppeborg og meget mere. Det var rigtig sjovt og festligt!

Her er lidt billeder fra kampagnen :)

Fer, Joshelin, mig og Aylen

Aylen, Skarlet og mig

Aylen, Skarlet, Andrea, mig, Jossy og Michelle

Mine klasse- og parallelklassekammerater (vi er to Kemi/Biologi-klasser fordi der er så mange unge herovre, der gerne vil læse medicin og for at komme ind på medicinstudiet skal man have studeret på en Kemi/Biologi-studieretning)

Soy una Bethlemita :) (min skole hedder Unidad Educative Sagrado Corazón de Jesús "Hermanas Bethlemitas" Ibarra, så alle kalder eleverne på skolen for "Las Bethlemitas")

Kram herfra

2 måneder (og 3 dage)!

Kære alle sammen

Jeg håber, at I har det godt derhjemme i Danmark. Herovre går det rigtig godt og jeg har så meget at lave, at jeg (desværre) ikke har så meget tid til at opdatere bloggen. Men jeg forsøger at tage en masse billeder og skrive de små, sjove ting, som jeg oplever, ned.

Natten til mandag kom jeg hjem fra min anden Rotarytur, denne gang med alle udvekslingsstudenterne i Ecuador. Det var en rigtig god tur, dejligt at se dem jeg kender igen og møde nye mennesker fra kystregionen. Fem dage med ture til de største byer i Manabíprovinsen, badning, vandsport og fest og dans til midt om natten. Jeg var for træt til at tage i skole om mandagen, så der tog jeg en stille og rolig dag hjemme og fik sovet og pakket ud i ro og mag. Jeg er nu stadig lidt træt efter fem intensive dage med masser af nye indtryk og for lidt søvn, så jeg tror snart, at jeg vil gå i seng i ordentlig tid og få sovet lidt mere end hvad jeg normalt når. 24 timer er bare ikke nok til at nå alt det, jeg gerne vil herovre, samtidig med at jeg gerne vil holde kontakten med jer derhjemme ;)

I dag holdt jeg en præsentation for min klasse om det at være udvekslingsstudent. Det gik rigtig godt og det er rart både for dem og for mig, at de får et indblik i, hvad det vil sige at være udvekslingsstudent og hvad jeg laver de uger, hvor jeg ikke er i skole, fordi jeg er på tur med Rotary. Det er min lærer i kristendom og værdier, la Hermana Pilar, som jeg har et rigtig godt forhold til, der foreslog mig at holde foredraget. Det var meningen, at jeg ikke skulle modtage karakterer herovre, men hun spurgte, om hun ikke nok måtte give mig dem alligevel, for hun synes, at jeg arbejder så godt i timerne. Fag som litteratur og filosofi er svære at følge med i, men i hendes timer tegner vi, laver forskellige praktiske øvelser og vi skal tænke mere end lære en masse udenad, hvilket jeg godt kan lide.

At skulle skrive oplægget fik mig til at tænke på en tysk udvekslingsstudent, vi havde i min klasse på Ingrid sidste år. Vi tog rigtig godt imod hende og jeg selv (jeg håber i hvert fald, at hun også fik det indtryk) var åben og venlig over for hende, men nu hvor jeg selv er af sted, kan jeg se, at jeg alligevel ingen idé havde om, hvilken situation hun befandt sig i. Den åbenhed og mi casa es tu casa-indstilling, som jeg har mødt herovre, er helt klart noget, jeg vil tage til mig og tage med hjem til Danmark, hvor det nogle gange kan virke som om, vi er bange for at lære nye mennesker at kende. Umiddelbart små ting som at blive inviteret på en kop kaffe af en klassekammerat eller til middag hos familiemedlemmer har betydet meget for mig herovre og det har fået mig til at tænke på, hvor lidt det nogle gange kræver at gøre andres dag det bedre og hvor meget begge parter kan få ud af at åbne sit hjem for nye mennesker.

Kærlig hilsen Emma

Ps. I dag har jeg været i Ecuador i 2 måneder og 3 dage... Vildt!