søndag den 9. september 2012

Fuimos a la playa

Hej alle sammen!

Sidste uge var jeg på min første Rotarytur, som gik til kystbyen Mompiche. Jeg var afsted med alle de andre udvekslingsstudenter fra bjergbyerne og det var virkelig en god tur! Vi tog afsted tidligt mandag morgen i to busser og ankom til Mompiche om eftermiddagen. Det var en lang tur, men jeg sad ved siden af Giovanna fra Brasilien, som også bor i Ibarra, og stemningen i bussen var god, så det føltes ikke så langt. Hotellet, vi boede på, var VILDT. De havde virkelig alt og udsigten fra værelset var så smuk. Vi havde spansktimer om formiddagen og eftermiddagen, men ellers havde vi fritid til at gøre hvad vi havde lyst til, så vi fik badet, snakket, spist og danset en masse salsa. Havet her er varmt, så man kan være i lige så længe, man har lyst til. Fra hotellet kunne man tage små både over til en ø, hvor hotellet havde deres egen strandklub med caféer, volleyballbaner, forskelligt udstyr til vandsport og en rigtig god strand. Den eneste, man imidlertid altid skal huske, er at holde sig inden for hotellets område. Jeg gik en tur på stranden langs vandkanten sammen med et par af de andre udvekslingsstudenter og pludselig kom en vagt med gevær løbende hen mod os og sagde "Hertil og ikke længere", for uden for hotellets område kan de ikke garantere for sikkerheden.

Det var så fedt at være sammen med andre unge og kunne dele oplevelser og tanker om Ecuador og det at være udvekslingsstudent. Man kommer hurtigt tæt på hinanden, fordi alle befinder sig i samme situation og er meget åbne, fordomsfrie og indstillet på at lære hinanden at kende. Det var faktisk først da jeg kom hjem og skypede med min familie, der nævnte hvor mange forskellige nationaliteter vi var, at jeg rigtig lagde mærke til det. Alle er udvekslingsstudenter og så er hud- og øjenfarve, nationalitet og sprogkundskaber mindre vigtige.

 Alle udvekslingsstudenterne fra la Sierra (bjergregionen) samlet foran hotellet Decameron i Mompiche.

I en af bådene på vej over til øen for at bade. Mig, Rachel fra USA,  余羿嫻 (længe leve facebook) fra Taiwan og Iina fra Finland.

Mig, Irina fra Schweiz, Emily og Rachel fra USA.

La playa

Frokost med Rachel fra USA, Iina fra Finland, Jackie fra USA, Irina fra Schweiz og Paulo fra Brasilien

Jeg kom hjem natten til fredag, men det forhindrede ikke min familie i at tage ud og spise med nogle venner både fredag og lørdag aften. Fredag var vi på den lækreste argentiske restaurant og efterfølgende tog vi hen til en lille café, hvor vi drak kaffe og hørte musik. Jeg nævnte, at jeg godt kan lide at synge og gerne vil lære at spille guitar og min familie fortalte, at der er gode muligheder for at lære det herovre, så forhåbentlig kan jeg starte til både sang og guitar snart. Min værtsøster, som er i Danmark nu, spiller guitar, så jeg kan låne hendes, og eneundervisning er meget billigere herovre.

I dag var vi i kirke, men vi havde ikke nået at spise morgenmad inden, så jeg fik det rigtig skidt og vi måtte tage hjem igen. Heldigvis gik det hurtigt over, da jeg fik ligget ned og spist den brunch, som min værtsmor lavede til mig. Om eftermiddagen tog vi til Otavalo for at gå på marked og se byen og efter det kørte vi til Imbaya, hvor vi spiste frokost i den hyggeligste restaurant, der hedder Patio y Jardín. Det er både en restaurant og et gartneri, så det var ligesom en gårdhave fyldt med banantræer, palmer og orkidéer.Jeg kan rigtig godt lide maden herovre, særligt den traditionelle ecuadorianske mad. Hver morgen spiser vi frugtsalat med banan, papaya, mango og melon, brød og friskpresset juice. Frokost er det største måltid herovre og består ofte af en suppe, snacks så som tørret frugt, popcorn og nødder, en hovedret med ris, kød, salat og kartofler og nogle gange også en dessert. Om aftenen går vi enten ud og spiser med venner eller familie eller også drikker vi bare en kop kaffe og spiser lidt brød derhjemme. Af anderledes ting, jeg har spist herovre, kan nævnes: Trætomat (en frugt, der bruges til juice), fem forskellige slags bananer, revet banan med ost, flydende honning (bart fra en ske), risjuice, varm mælk med jordbærsmag, empanadas (sødt brød med fyld), en særlig kage som er pakket ind i blade og bagt i ovnen, frisklavet limonade, yuga (en grøntsag, der smager lidt som en kartoffel) og en masse frugter, som jeg ikke kan huske navnene på.

Jeg havde oprindeligt aftalt med to andre udvekslingsstudenter at vi skulle mødes om eftermiddagen og drikke en kop kaffe, men turen med min familie trak ud, så vi var først hjemme halv seks. Jeg havde ret dårlig samvittighed over det, for jeg havde ikke deres numre, så jeg kunne ikke ringe og aflyse. Da vi kom hjem, loggede jeg som det første på facebook og det viste sig, at der var sket præcis det samme for dem begge to. Mañana, mañana, asi es ;)

Jeg håber, at I har det godt derhjemme.

Kram fra Emma

søndag den 2. september 2012

Laguna de Cuicocha

Hej alle sammen!

I dag har jeg været ved den smukkeste sø, Laguna de Cuicocha, med min værtsmor og værtsfar. Søen ligger i et vulkankrater, er 200 meter dyb og er en del af naturreservatet Reserva Ecológica Cotacachi-Cayapas. Det var virkelig ubeskriveligt smukt og byen, som grænser op til søen, er enormt hyggelig. Meget turistet, men det betyder til gengæld også, at der er rent og at vi kunne gå lidt friere rundt. Der er en vandrerute rundt om søen, som tager 5 timer. Den kunne vi desværre ikke nå i dag, men jeg håber på at kunne arrangere en tur med de fem andre udvekslingsstudenter i Ibarra, hvor vi tager derop sammen og vandrer. Der ligger også en café højt oppe, hvor man har udsigt over søen og naturen omkring.


Mine værtsforældre Pilar og Hugo.


Ellers har de sidste par dage været stille og rolige. Jeg har fået ordnet nogle praktiske ting og hver aften har vi spist middag med familie eller venner. I aften skal jeg overnatte hos en af rotarianerne, som har tilbudt at jeg og de fem andre udvekslingsstudenter, kan overnatte og køre med hende til Quito i morgen tidlig. Derfra kører vi til Mompiche i bus med alle udvekslingsstudenterne fra la Sierra. Glæder mig meget! Hotellet skulle være virkelig lækkert, så det bliver forhåbentlig en rigtig hyggelig tur, hvor vi bare skal bade, danse, blive bedre til spansk og lære hinanden at kende.

Kram fra Emma

tirsdag den 28. august 2012

Første Rotarymøde

Kære alle sammen

Jeg er lige kommet hjem fra mit første Rotarymøde her i Ecuador. Ibarra Rotary Club har deres egen villa, hvor møderne holdes, og det var enormt hyggeligt og meget afslappet med lidt mad, te og samtale.   Jeg mødte de fem andre udvekslingsstudenter i klubben samt en udvekslingsstudent, der normalt bor i Quito, men er på besøg i Ibarra. De virker simpelthen så søde og jeg tror, at vi alle sammen var glade for at møde andre i samme situation. Vi skulle præsentere os selv og vores hjemland (på spansk, claro) og jeg var lidt nervøs, men det gik godt. Jeg mødte også min counsellor, Oscar Andrade, som jeg kommer til at have en del kontakt med i løbet af året, og moren fra min anden værtsfamilie. Alle Rotarianerne virker engagerede, åbne og sjove og stemningen er mindre formel end de klubber, jeg har besøgt i Danmark. Det eneste ærgerlige var at mødet varede så kort tid, max. 45 min., så jeg nåede ikke at tale så meget med alle. Jeg glæder mig i hvert fald allerede til næste møde og til turen til Mompiche med de andre udvekslingsstudenter på mandag. Min blazer er allerede blevet pyntet lidt med diverse pins og jeg tør slet ikke tænke på, hvor tung (men flot) den bliver efter Mompiche...

Las chicas de intercambio fra Belgien, Mexico, Danmark, 2xUSA, Tyskland og Brasilien.

Las chicas de intercambio, klubpræsidenten og chairman.

De tre europæere (Juliette fra Belgien, mig og Anna fra Tyskland)

Ellers har i dag været stille og rolig. Jeg blev vækket halv syv af min værtsmor, som jeg tog i fitness med. I dag var det step, som var sjovt og overraskende hårdt! Det er holdtræning lige som i mange fitnesscentre derhjemme og der er høj musik og god stemning. Bagefter fik vi købt alt mit skoleudstyr. Der er tre uniformer: en til idræt, en til normale skoledage og en til finere arrangementer og ligeledes tre par sko og... JEG HAR FÅET MIN EGEN KITTEL! Jeg blev helt glad, da jeg fandt ud af, at jeg fik lov til at få min egen :) Jeg skal gå i 6., som er det sidste år svarende til 3.g derhjemme, på en kemi-biologi-linje. Jeg lover, at få taget nogle billeder af uniformen, så I kan se den.

Nu vil jeg gå i seng, så jeg kan få noget søvn inden jeg bliver vækket halv syv i morgen tidlig og skal ud og danse salsa.

Kram fra Emma


søndag den 26. august 2012

Mi casa es tu casa

Kære alle sammen

Nu har jeg endelig fået tid til at skrive endnu et indlæg :) Der sker så meget herovre og det slog mig lige, at jeg knap har været her i en uge.. Det føles meget længere. Hver dag føles lang, fordi alt er nyt og spændende. Køreturen fra Quito til Ibarra, indkøb hos grønthandleren eller morgenmad med min mamita (mormor) er en oplevelse i sig selv, fordi tingene foregår på en anden måde - og selvfølgelig på spansk, hvilket er en udfordring, men det går bedre og bedre. Jeg skulle tælle frugter hos grønthandleren i går og fangede mig selv i at tænke: Uno, dos, tres... Frugterne og grøntsagerne herovre smager virkelig godt og udvalget er meget større. Hver morgen drikker vi friskpresset juice og jeg spiser masser af helados de paella, som er en slags sorbet is, der laves ud fra frugtjuice i store woklignende pander (paellas) og som kun fås i Ibarra, hvor jeg bor. Jeg har også været en del i Quito, hvor hele min værtsmors familie bor. Ecuadorianerne har et andet forhold til distancer og kører gerne tre timer for at være sammen med familien en eftermiddag og så køre hjem igen. Oftest overnatter vi dog hos noget familie, så vi ikke skal køre om natten. Af de seks nætter, jeg har tilbragt her, har jeg faktisk kun sovet i min seng i Ibarra en enkelt nat. De resterende har jeg sovet hos min mamita og mine tanter i Quito. I går var vi til en fødselsdagsfest hos min onkel, Maurice. Her er frokosten hovedmåltidet, så vi ankom ved 12-tiden og spiste stor frokost i deres have, hvorefter en katolsk præst ankom for at velsigne deres nye hus. Han læste et uddrag af Bibelen højt og velsignede en skål med vand og sukker, hvori der lå en rose, som han efterfølgende brugte til at kaste lidt vand i alle husets rum for at jage onde ånder bort. Hele familien var samlet i stuen for at overvære ceremonien. Det var meget fint og formelt, men så snart ceremonien var overstået, satte præsten sig ned i stuen, jokede og deltog i festen. Jeg talte en del med min kusine og min fætter, som også kan tale engelsk, hvilket løfter samtalen til et lidt andet niveau ;) En af mine fætre spiller guitar og synger, så om aftenen spillede han for familien og de sang også masser af fællessange og dansede en masse salsa. Min fætter og min værtsmor lærte mig en smule af det og det er faktisk ikke så svært. I morgen skal jeg i træningscenter med min værtsmor og hendes veninder, hvor vi skal danse salsa og så skal jeg møde rektoren for min skole, som jeg først starter i om et par uger, fordi jeg skal på en tur til kystbyen Mompiche med de andre udvekslingsstudenter fra d. 3. til d. 6. september. Derefter skal jeg fem dage i skole og så tager jeg til Mompiche igen, men denne gang med min værtsfamilie. Jeg var lidt nervøs omkring det at skulle være enebarn, men fordi de har så meget kontakt med bedsteforældre, tanter, onkler, venner, kusiner og fætre har jeg ikke følt mig alene - tværtimod - og min værtsmor og værtsfar er utrolig søde, imødekommende og lattermilde. De har tre børn, som alle har været (den yngste er i Danmark dette skoleår) på udveksling med Rotary, så de er meget internationalt orienteret og vi kan sagtens tale om politik og kulturforskelle. I dag var jeg i kirke med dem, hvilket var en meget anderledes oplevelse end i Danmark. Prædiken er som i Danmark, men mellem de forskellige afsnit er der sange - og her taler vi ikke om stille salmer, men højtalere, guitarspil, klap og fællessang - og på et særligt tidspunkt under messen, vender alle sig mod hinanden og giver hinanden kindkys og kram. Min værtsfamilie går i kirke hver søndag, så det kommer jeg også til.
Her til aften sad vi i stuen og talte om forskellene mellem landskabet i Danmark og Ecuador, da min værtsmor spurgte, om jeg havde lyst til at se Ibarra på afstand oppe fra et af de nærliggende bjerge. Det ville jeg gerne, "vamos, vamos" og så gik det ellers derudad i bilen, for vi skulle nå derop inden solen gik ned. Det gjorde vi næsten og det var i hvert fald utroligt smukt. Landskabet her er meget anderledes end i Danmark med bjerge, vulkaner, snoede veje og kæmpe søer. Nu har vi kørt turen fra Ibarra til Quito og tilbage en del gange, men jeg nyder stadig at kigge ud af vinduet og se naturen, menneskerne og byerne.

Jeg har fået taget lidt billeder, som I kan se her :) Jeg lægger også billeder ud fra Maurices fødselsdagsfest, så I kan se familien, men dem skal jeg have fra min kusine.

Mit værelse. Lige nu bor vi i en lejlighed i Ibarra, men om en måneds tid flytter vi ind i min værtsfamilies nye hus i udkanten af Ibarra. Jeg har været derude og se det og det er virkelig flot. Det er et compound, dvs. et lukket område med en samling af huse (der er store porte foran næsten alle huse eller compounds her).

Udsigten fra mit vindue. Bjerget til højre er vulkanen Imbabura, som provinsen jeg bor i er opkaldt efter. 

Ibarra set fra oven her til aften. Bjerget er vulkanen Cotacachi.

Min værtsmor og mig.

Jeg håber, at I alle har det godt. 

Kram fra Emma

onsdag den 22. august 2012

Estoy en Ecuador

Kære alle

Jeg landede i Ecuador for lidt over et døgn siden, men har først fået internet nu, hvor min værtsmor og jeg er på besøg hos noget familie. Jeg har det godt og er ved at komme mig over højdesygen, som jeg uheldigvis har været ramt af siden jeg landede. Det var ikke den fedeste start at være syg i et nyt land hos en ny familie, men de har taget sig godt af mig og i morgen tidlig kører vi til Ibarra, som ligger lavere end Quito, så forhåbentlig kan jeg blive helt frisk der. Ellers går det godt - her er utrolig smukt, folk er meget venlige og åbne og mit spanske bliver hele tiden bedre. Familien er helt klart centrum her i Ecuador og vi har konstant haft besøg eller besøgt familie. Ofte kommer de bare forbi til en snak og en kop kakao og telefonerne ringer hele tiden med familiemedlemmer, der lige vil høre como estás.
Jeg savner jer derhjemme og håber at I har det godt.

Un abrazo

Emma

mandag den 20. august 2012

11 timer, 10 min. og 48 sek.

Så kort tid er der til mit fly letter mod Amsterdam (og siden Quito).
På den ene side føler jeg mig rolig, parat og afklaret... og på den anden side tænker jeg: "AARRGGHH!!!", men jeg tror, at det er en normal reaktion, når det hele kommer så tæt på. I løbet af den sidste uge har jeg sagt farvel og på gensyn til venner, veninder og familie. Det har været svært og jeg har været ked af det, men det har samtidig fået mig til at føle mig utrolig taknemmelig for, at jeg har så mange gode mennesker omkring mig. I betyder uendelig meget for mig og jeg ønsker jer alt det bedste det næste år ♥

Næste gang jeg skriver, sidder jeg i Ecuador... Vildt.

Kærlig hilsen

Emma